Hos PricewaterhouseCoopers sætter vi i disse år ekstra fokus på energi- og forsyningsområdet, der er inde i en betydelig omstrukturering, ikke kun i Danmark, men også internationalt.
Nye tendenser i forsyningssektoren
Liberaliseringen af elmarkedet har startet en konsolideringsfase, hvor den øgede konkurrence og krav om effektiviseringer har igangsat fusioner og opkøb samt tilpasning til nye lovkrav og ændrede rammebetingelser for branchens aktører.
EU's krav om øget markedsåbning og konkurrence smitter desuden af på de øvrige offentlige forsyningsområder. Inden for affald, vand og spildevand forventes f.eks. øgede krav til effektivitet og selskabsgørelse samt overgang til skattepligt. Disse nye krav giver i en vis udstrækning kommuner mv. adgang til at optjene overskud - eller realisere værdier ved salg.
Den strukturudvikling, der i øjeblikket er i gang, er primært drevet af el-liberaliseringen. I første omgang er det de indre danske forhold, der forandres, men markedet bliver i stigende omfang internationalt - og aktørerne bliver også internationale.
Hos PricewaterhouseCoopers følger vi udviklingen nøje og kan gå ind som rådgiver og sparringspartner for aktørerne i energi- og forsyningssektoren, som omfatter:
- El og varmeproduktion
- Elforsyning og elhandel
- Fjernvarmeforsyning
- Vandforsyning og spildevand
- Affald og renovation
- Olie og gasforsyning
Vores viden og erfaringer
De erfaringer, der er gjort inden for liberaliseringen af elsektoren i Danmark, ser vi allerede nu kopieret på andre forsyningsområder. PricewaterhouseCoopers i Danmark har et bredt erfaringsgrundlag og har løst en række udviklende opgaver inden for elsektoren. Det har givet os en viden, som vi nu drager nytte af på andre forsyningsområder.
Vi tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder:
Branchetilpassede revisionsydelser:
- Revision og erklæringer
- Regnskabsrådgivning og –assistance
- Review af regnskabs- og finansfunktioner
- Økonomisk rådgivning
Erfaringsbaseret rådgivningsydelser:
- Rådgivning om strategi og forretningsudvikling
- Udarbejdelse af analyser og redegørelser på brancheniveau
- Køb og salg af virksomhed, værdiansættelse og fusioner
- Omdannelse til aktieselskab
- Skatte-, moms- og afgiftsmæssige forhold
- Kontakt til og forhandlinger med myndigheder
- Speciallovgivning og detailregulering
- Deltagelse i lovforarbejder
- Ikke finansielle oplysninger, ansvarlig leverandørstyring,CO2-kvoter, miljøøkonomi
Strukturreformen vil medføre en række omlægninger af de kommunale virksomheder og fællesskaber. Under den nye kommunestruktur skal der tages stilling til organiseringen af de fælles aktiviteter. Tendensen med udskillelse af kommunale aktiviteter i aktieselskaber fortsætter, og den nye kommunestruktur kan være anledningen til at selskabsgøre flere aktiviteter. Det nye kommunekort kan ligeledes medføre ind- og udtræden af §60-selskaber på f.eks. affaldsområdet. Med vores viden og erfaringer vil vi kunne løse opgaver og facilitere kommunerne i dette arbejde.
Hvad kan du forvente med PricewaterhouseCoopers som rådgiver?
PricewaterhouseCoopers i Danmark har et bredt erfaringsgrundlag og har løst en række udviklende opgaver inden for energisektoren. Det har givet os en viden, som vi nu drager nytte af - også på andre forsyningsområder.
Når vi taler med vores kunder inden for energi- og forsyningsområdet, så lægger vi stor vægt på at være løbende ajour med de aktuelle politiske og økonomiske tendenser, ikke blot i Danmark, men internationalt. Det betyder, at vi ved, hvad der rør sig og hurtigt kan spotte problemområderne. Og vores store internationale netværk gør, at vi også hurtigt kan videreformidle de udenlandske strømninger og tendenser indenfor energi- og forsyningsområdet til vores kunder.
PricewaterhouseCoopers spænder over et bredt netværk af videnmedarbejdere inden for energi- og forsyningsområdet med spidskompetencer inden for de forskellige branche- og fagområder.
Vi betragter energi- og forsyningsområdet som et fokusområde, hvor vi samarbejder tværfagligt om altid at stille et kompetent team til løsning af en given opgave. Vores medarbejdere repræsenterer specialister inden for revision, skat, moms og afgifter, IT, proces- og økonomistyring samt viden om offentlig og kommunal virksomhed.
|
Relaterede serviceydelser
|