Din virksomheds momsaktiviteter bør planlægges, så virksomheden har en klar momsstrategi. En god momsstrategi medfører, at momsregler overholdes, og at virksomheden udarbejder den krævede dokumentation med et minimum af besvær. Den betyder også, at momsbetaling og -refusion planlægges med henblik på virksomhedens likviditet. Og så betyder en god momsstrategi, at virksomheden ikke betaler unødig moms og får refunderet moms, den har krav på.
Mange virksomheder betaler mere i moms og afgifter end i selskabsskat. Det er et godt incitament for at optimere momsaktiviteterne.
Dine overordnede udfordringer
- Udarbejde og opdatere virksomhedens momsstrategi
- Planlægge, styre og optimere virksomhedens momshåndtering på alle fronter
- Momsregistrere virksomheden i udlandet, hvor det er nødvendigt
- Identificere transaktioner, som din virksomheds momshåndtering og ERP-systemer har vanskeligt ved at styre eller ikke kan styre
- Sikre korrekt momsafregning og dermed minimere risiko for efterbetalinger og bøder.
Sådan løser vi dine udfordringer
- Vi udvikler og strukturerer momsstrategi og -planlægning af virksomhedens transaktioner
- Vi tilpasser systemer ved implementering eller ændringer i virksomhedens forhold
- Vi opdaterer og tilpasser processer og rutiner f.eks. i forbindelse med ny lovgivning og nye afgørelser.
I menuen til venstre kan du læse mere om specifikke momsforhold.
Kontakt os for et uforpligtende møde og hør, hvad vi kan gøre for din virksomheds moms.