Realiser opkøbets strategiske målsætninger - sæt fokus på post-merger integration før handlens afslutning

Adskillige undersøgelser viser, at manglende eller for sent fokus på den efterfølgende integration ved fusioner og opkøb er direkte årsag til 70 % af mislykkede opkøb eller fusioner. PricewaterhouseCoopers’ specialister inden for post-merger integration kan hjælpe med at sikre, at målsætningerne - og de økonomiske forventninger til opkøbet eller fusionen - indfries.

Udfordringer ved integrationsprocesser
Efter fusion eller opkøb kommer virksomheden ofte under pres for at skabe den indtjening, der blev forudsat ved værdiansættelsen. Der er imidlertid betydelig forskel på, i hvilket omfang virksomheder formår at gennemføre en vellykket post-merger integrationsproces, som både begrænser usikkerhed og procesomkostninger samt realiserer de forretningsmæssige mål med fusionen eller opkøbet.

Mange virksomheder oplever i praksis en uoverensstemmelse mellem de positive intentioner ved handlens indgåelse og den efterfølgende integration, da:

  • fusion og opkøb øger ledernes arbejdsbyrde massivt. Planlægning, forhandling, afslutning af handlen og ikke mindst den efterfølgende integration svarer til et eller flere fuldtidsjob ved siden af ”daily business”
  • lederne mangler erfaring med håndtering af integrationer
  • den menneskelige faktor overses med talentflugt og kundetab til følge
  • tidsrammen er kort. Især de første 100 dage efter handlens gennemførelse er væsentlige for integrationens succes. I denne tid er den opkøbte virksomheds ledere og medarbejdere særligt påvirkelige, hvad angår forståelse for strategisk retning og grundlag for det fremtidige samarbejde.
Sådan sikres en vellykket integrationsproces
En vellykket integrationsproces, der formår at indfri det strategiske rationale bag fusionen eller opkøbet, er bl.a. kendetegnet ved:
  • Konsekvent fastholdelse af de finansielle og strategiske mål for opkøbet eller fusionen
  • Tidlig realisering af nøglesynergier
  • Fastholdelse af fokus på den daglige forretning under integrationsprocessen
  • En forandrings- og kommunikationsstrategi, der tager højde for strategisk målsætning, forandringsambition, virksomhedens forandringshistorik og kulturelle forskelle
  • Tidlig involvering af nøglemedarbejdere og relevante mellemledere
  • Etablering af effektivt integrationskontor og -organisation
  • Prioritering af helt centrale integrationsaktiviteter
  • Gennemførelse af integrationsplanlægningen rettidigt - og allerede i akkvisitionsprocessen
  • Involvering af erfarne specialister før handlens afslutning.
Hvad kan I forvente med PricewaterhouseCoopers som samarbejdspartner?
PricewaterhouseCoopers’ specialister har mange års erfaring med post-merger integration og større transformationsprocesser fra både konsulentbranchen og større internationale virksomheder. Vi løser i dag opgaver for en række af de største danske virksomheder inden for fremstilling, transport og den finansielle sektor. Da vi er en del af et større internationalt netværk, kan vi i rådgivningen af danske kunder trække på erfaringer fra andre lande.

Kontakt
Poul Hæstrup
Tlf: 3945 9200
Gert R.L. Andersen
Tlf: 39 45 92 94
Allan Solok
Tlf: 39 45 92 29

© 2005-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online