Valg af den rigtige finansielle formidler
Valg af markedsplads er en af de væsentligste beslutninger i forbindelse med en
børsintroduktion. Markedspladsen præsenterer nemlig virksomheden over for potentielle
investorer, og det er derfor væsentligt, at de har et solidt og positivt indtryk af din
virksomhed.
Som virksomhed i Danmark er der mulighed for at lade sig notere på
forskellige markedspladser. Den mest kendte er Københavns Fondsbørs, mens
Dansk Autoriseret Markedsplads er mindre kendt.
Valg af markedsplads afhænger af flere forhold, f.eks. størrelsen på virksomheden,
motivet for at lade virksomheden notere, hvilken type investor virksomheden
søger mv.
De primære forskelle på Københavns Fondsbørs og Dansk Autoriseret
Markedsplads er skitseret nedenfor:
Københavns Fondsbørs
- Selskaberne skal have drevet virksomhed i typisk tre år
- Mindst 25 % af aktierne skal være i offentlighedens besiddelse
- Krav om mindste markedsværdi og spredning – 500 aktionærer
- Krav om løbende insider-meddelelser om aktiebesiddelser
- Regnskabsaflæggelse ifølge IFRS
- Højeste oplysningsforpligtelses-niveau
- Anbefaling om Corporate Governance
- Reguleret af EU/Finanstilsynet og Fondsrådet
Dansk Autoriseret Markedsplads
- Intet krav om, at selskabet skal have drevet virksomhed i en årrække
- Intet krav om offentlig besiddelse
- Intet minimum til markedsværdien og spredning
- Periodisk offentliggørelse af aktiebesiddelser
- Intet krav om regnskabsaflæggelse ifølge IFRS
- Ingen anbefaling om Corporate Governance
- Godkendt rådgiver skal være tilknyttet selskabet permanent
- Reguleres af Dansk Autoriseret Markedsplads
Krav til regnskabsaflæggelse hos ikke-børsnoterede virksomheder
Virksomheder, der er noteret på et ikke-reguleret marked, betragtes i regnskabsmæssig sammenhæng som en ikke-børsnoteret virksomhed. Virksomheden skal derfor udarbejde årsregnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser for den regnskabsklasse, virksomheden tilhører. Regnskabsbestemmelser for de enkelte regnskabsklasser er beskrevet i Regnskabshåndbogen.
