Affaldsafgift

De fleste former for affald er pålagt en afgift, dog er biomasse-affald, ren jord og visse andre former for affald undtaget for afgift.

Hovedreglen er, at der betales affaldsafgift ud fra affaldets bruttovægt. Affaldsafgiften betales af den virksomhed, der deponerer eller forbrænder affaldet. Modsat de fleste andre punktafgifter, som afregnes månedsvis, afregnes affaldsafgiften kvartalsvis.

Deponi
Afgiften ved deponi udgør 375 kr. pr. ton affald. Der skal også betales afgift af affald, der deponeres på egne deponeringspladser.

Ved deponering af affald som skal brændes, kan virksomheden vælge at betale afgiftsatsen for forbrænding, jf. nedenfor og skal ved den efterfølgende forbrænding ikke betale affaldsafgift.

Forbrænding af affald
Ved forbrænding af affald udgør affaldsafgiften 330 kr. pr. ton affald der afleveres til forbrænding. Dette gælder også forbrænding af eget affald. Der er dog specielle regler ved medforbrænding af affald.

Udnytter virksomheden varmen fra affaldsforbrændingen, skal der desuden betales affaldsvarmeafgift. Afgiften udgør 13,10 kr. pr. GJ.

Ved afbrænding af spildevandsslam findes der specielle regler.

Svovlafgift
Der skal desuden ofte betales svovlafgift ved forbrænding af affald.

Kontakt os for yderligere information.


Kontakt
Ivan Ibsen
Tlf: 8932 5676
Joan Faurskov Rasmussen
Tlf: 3945 9463
Lotte Søndergaard
Tlf: 3945 9450

© 2007-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online