Funding

Når virksomheden ikke har de rette finansielle aftaler på plads, bliver låntagningen ofte unødvendig dyr, adgangen til arbejdskapital begrænses og de finansielle forudsætninger for vækst hæmmes. Ved at forøge effektiviteten af virksomhedens treasury-teknikker gennem eksempelvis pooling af likvider og gældsbalancer skabes højere værdi for interessehaverne, samtidig med at finansielle omkostninger bringes ned.

PricewaterhouseCoopers (PwC) hjælper med at optimere virksomhedens finansielle eksponering. Med udgangspunkt i den enkelte virksomhed udarbejdes rapporter og anbefalinger til den mest rentable fordeling af gældsbalancer og likvide midler.

Potentielle problemer
I kan med fordel kontakte os, hvis I oplever, at jeres virksomhed:

  • Har behov for finansiering af en virksomhedsovertagelse
  • Skal refinansiere eksisterende forretninger
  • Har brug for yderligere finansiering for at opfylde målsætninger
  • Har vanskeligheder med at opnå kredit hos bankforbindelser såvel som hos leverandører.
Ser man ovenstående i kombination med et anstrengt forhold til virksomhedens kreditorer, kan man ende i en situation, hvor finansiering bliver en hæmsko for virksomhedens dedikerede strategiske målsætninger.

Hvorfor indgå samarbejde med PwC?
PwC’s eksperter har bred og dybdegående erfaring med treasury management. Vi yder professionel rådgivning omkring refinansiering og optimal kapitalstruktur med henblik på at nedsætte finansielle omkostninger. Vi bistår med optimering af balancen samt hjælper med tilvejebringelse af langsigtet finansiering, herunder assistance til etablering af en eventuel ny ejerkreds.

I en tæt dialog med vores kunder hjælper vi jeres virksomhed med:
  • at organisere målrettede tiltag, der nedbringer omkostninger til finansiering
  • at fastslå optimalt niveau og fordeling af kreditormassen
  • at implementere finansielle løsninger med henblik på gældsservice, gældsnedbringelse og fremtidig gældsfinansiering.
Da ingen virksomheder er ens, yder vi ud fra en tæt dialog med kunden skræddersyede løsninger, som sikrer, at vi imødekommer din virksomheds unikke behov og dermed opnår de bedst mulige resultater.

Case - britisk fødevareproducent
Efter et fald på 40 % i omsætningen og med tidsbegrænsede finansieringsordninger fastfrosset på GBP 25 mio. engagerede denne britiske fødevareproducent PwC som rådgiver i forbindelse med en økonomisk og driftsmæssig omstrukturering.

PwC’s rolle omfattede indledningsvist etablering af en stabil økonomisk platform ved gennemførelse af en gældsomlægning på GBP 55 mio., hvorved lånerammerne fordobledes, og renteomkostningerne reduceredes væsentligt. De efterfølgende faser har involveret assistance til virksomheden med at identificere muligheder for omkostningsbesparelser og øget omsætning.

Kontakt
Bent Jørgensen
Partner
Tlf: 3945 9259

© 2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online