Selskabsskat

Dansk og international skattelovgivning undergår konstant store forandringer, og reglerne bliver til stadighed mere komplekse at tolke. Derfor oplever mange virksomheder et stigende behov for skatterådgivning.

Isoleret rådgivning er ikke nok, når fundamentale elementer kan have en indvirkning på hver enkelt forretningstransaktion.

Selskabsskat er den indkomstskat, som selskaber pålignes af deres overskud. De allerfleste lande beskatter selskaber af deres overskud. Selskabsskat udløses først og fremmest i forbindelse med den daglige drift af virksomheden. Det må imidlertid ikke glemmes, at der kan opstå betydelige selskabsskatter, når virksomheden ønsker at gennemføre strukturelle forandringer, f.eks. ved fusioner, spaltninger, frasalg eller tilkøb af aktivitetsområder, optagelse af andre ejere, osv. En enkelt transaktion kan således blive underkastet en flerhed af skatter, både direkte og indirekte, internationalt, nationalt og regionalt.

Hvad kan PricewaterhouseCoopers hjælpe med?
Konkurrerende skattejurisdiktioner og konflikter mellem regler kan udfordre en virksomheds succes. Det er derfor vigtigt at tale med sin skatterådgiver, før sådanne transaktioner iværksættes.

Hos PwC følger vi udviklingen inden for skattepraksis, den aktuelle skattelovgivning samt kommende lovforslag på meget nært hold. Vi deltager ligeledes aktivt i debatten vedrørende skattelovgivning, herunder i særdeleshed med hensyn til ændringer heraf. Dette gælder både i Danmark og i udlandet. Når det gælder udenlandske forhold, samarbejder vi nært med vores kolleger i mere end 140 lande.

Vores rådgivning søger at identificere de optimale og holdbare løsninger.


Kontakt
Torben Wolsted
Tlf: 3945 9402
Henrik Meldgaard
Tlf: 3945 9432

© 2005-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online