Læs i dette dokument, hvad en virksomhed grundlæggende bør vide om told:
- Ekspres fortoldning, Standard fortoldning, MIO (midlertidig oplæggelse), Forenklet ekspres
- Toldoplag & Frizone (= frilager, frihavn)
- Aktiv forædling & Forarbejdning under toldkontrol
- Passiv Forædling
- Midlertidig indførsel
- Transit
- Returvarer, Genudførsel
- Destruktion, Afståelse
- Udførsel
Eller mere præcist:
1. Forklaring af ”Basisbegreber og regler”; under pkt b) Ekspres, Standard, MIO og Forenklet ekspres
2. Procedurer og ordninger. Her er de øvrige af de ovennævnte punkter forklaret.
Bemærk:
Ud over told, skal man ved import og eksport være opmærksom på, at varer kan være omfattet af skatter og afgifter f.eks. moms (i EU og mange lande uden for EU), salgsskatter (lande uden for EU), miljøafgifter, punktafgifter (især alkohol, mineralske olieprodukter, tobak og ”luksusvarer”), eller særlige krav i forbindelse med. sikkerhed, miljø, sundhed eller handelsreguleringer.
1. Basisbegreber og regler
a)
Told er ikke er en skat, men et handelspolitisk tiltag.
Hvert land har egen handelspolitik og eget ”toldområde”, hvor landets lovgivning gælder. Told er baseret på internationale konventioner og aftaler (under FN, OECD eller World Trade Organisation), så grundlæggende principper er ens i hele verden.
EU er en ”toldunion”, dvs. at medlemslandene har valgt at have fælles handelspolitik og fælles toldområde. Varer, der er produceret inden for unionen eller er blevet toldbehandlet på EU’s grænse, kan derfor uden grænseformaliteter flyttes mellem medlemslandene. Nogle områder er ikke del af EU's toldområde, selvom de er del af et medlemsland, f.eks. Færøerne og Grønland.
Lande kan indgå aftaler om at give hinanden særlige rettigheder:
- ”Frihandelsområder”: Hvert land har sit eget toldområde og sin egen toldtarif, men man harmoniserer sine regler og giver hinandens varer toldfritagelse. Eksempler på frihandelsområder er ”EFTA” i Europa, ”NAFTA”, ”CAFTA”, ”MERCOSUR” i Nord-/Mellem-/Sydamerika og ”ASEAN” i Asien. Ofte er sådanne aftaler forløber for en toldunion.
- Handels- og toldaftaler: To eller flere lande giver hinandens varer lavere told end andres varer (”præference”). Hver aftale indeholder lister over, hvilke specifikke varer, der er omfattet af en aftale og på hvilke vilkår. Aftalerne kan være gensidige eller ensidige.
b)
Når man importerer varer fra, eller eksporterer varer til, et ikke-EU land, skal varerne registreres ved toldmyndighederne på EU's grænse.
EU har en ”ankomstprocedure” og en ”angivelsesprocedure”. Det betyder, at transportøren, en speditør eller virksomheden selv (evt. elektronisk) skal levere oplysninger til toldmyndighederne for at gennemføre
- enten begge procedurer samtidigt,
- eller ankomstproceduren straks ved grænsen og efterfølgende angivelsesproceduren.
Grundlæggende har EU 3 ordninger for ovennævnte:
- ”Standard”, som gælder for alle
- ”Forenklet fremgangsmåde”
- ”Hjemstedsordningen”
Ordningerne II og III gælder kun virksomheder, der på forhånd har særlig godkendelse.
EU er ved at indføre ”Autoriseret Økonomisk Operatør”, som er en certificering, der fra 2009 bliver en forudsætning for at anvende II og III ovenfor.
Uden for EU har man forskellige ordninger, som f.eks. ”Trade simplification”, ”Trade facilitation”, ”Blue Line”, ”Green Line”, hvor varer hurtigt kan passere grænsen.
Ikke alle detaljer er fastsat i EU’s toldlovgivning. I Danmark gælder følgende, når varer ankommer fra et ikke-EU land:
Varerne registreres og angives af transportøren eller en speditør til
- ”Ekspres-fortoldning” (= ankomst- og angivelsesprocedure samtidigt), eller
- ”Midlertidig Oplag” (=MIO) (= ankomstprocedure), hvorefter importøren (eller en speditør på importørens vegne) inden 14 dage skal afgive enten en ”standard fortoldning” eller en udførsel (og sende varerne ud igen), eller overføre varerne til en anden virksomhed, der har MIO-tilladelse.
Varer må IKKE på nogen måde anvendes, før angivelsesproceduren er gennemført. Det betyder, at varer under MIO skal befinde sig fysisk på den adresse, der er godkendt ved ankomstproceduren, og de må ikke pakkes ud eller forarbejdes.
”Forenklet ekspres” betyder, at ikke alle oplysninger, som kræves ved en ekspres-fortoldning, leveres i ankomst proceduren. Importøren har fået tilladelse til at give nogle oplysninger straks, og de resterende oplysninger på et senere tidspunkt (specificeret i den konkrete tilladelse). Det er en variation af EU’s ”Forenklet fremgangsmåde”. Varerne må anvendes straks efter, den forenklede ekspresangivelse er accepteret af toldmyndighederne.
”Fortoldning” er ikke et begreb fra EU's toldlovgivning; her hedder det at angive varer til ”en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse”. Det skyldes, at virksomhederne kan vælge mellem forskellige ”toldprocedurer” eller ”toldordninger”.
2. Procedurer og ordninger
Procedurer og ordninger er designet til forskellige behov og for at sikre, at
- erhvervslivet kun betaler told, hvis varerne skal anvendes i EU,
- told betales på værdier skabt udenfor EU (dvs. fremmer og ikke belaster arbejdspladser inden for EU),
- erhvervslivet skal ikke opfylde særlige regler, som kun gælder for varer, der skal anvendes i EU (f.eks. tilladelser i forbindelse med miljø, sikkerhed, sundhed).
For hver procedure eller ordning er fastsat forudsætninger og krav, som virksomheden skal kende for at kunne vælge rigtigt og bedst. Procedurer/ordninger kan anvendes
- successivt (= varer kan angives først til en procedure, siden til en anden procedure), eller
- i kombination (= varer angivet til en procedure, kan midlertidigt supplerende være under en anden ordning).
Man vælger som udgangspunkt procedure/ordning ved at oplyse en specifik ”procedurekode” i toldangivelsen. Nogle procedurer/ordninger kræver, at importøren respektive eksportøren har fået en tilladelse fra toldmyndighederne, INDEN varer modtages respektive afsendes.
”Almindelig fortoldning” hedder i EU-sprog at angive varer til ”Fri omsætning”: Virksomheden betaler told og kan anvende varerne inden for EU uden yderligere formaliteter over for toldmyndighederne. Toldbeløbet kan IKKE senere tilbagebetales, hvis varerne bliver sendt ud igen. Kun i meget særlige tilfælde kan man senere få tilladelse til at ændre en ”Fri omsætning” til en anden procedure eller ordning. Er varerne ikke beregnet til at skulle endeligt anvendes i EU, bør derfor anvendes en af følgende (se detaljer under pkt b, c, d, f og g nedenfor):
- Toldoplag
- Frizone (=frilager, frihavn)
- Aktiv forædling
- Forarbejdning under toldkontrol
- Midlertidig indførsel
- Transit
”Almindelig eksport” hedder i EU-sprog ”Udførsel”. Det indikerer en endelig udførsel fra EU, og betyder, at hvis varerne kommer tilbage, har de mistet deres identitet og er toldpligtige ligesom alle andre varer, der kommer til EU. Er det ikke hensigten, at varerne skal blive uden for EU, anvendes i stedet en af følgende (se detaljer under pkt. e og f nedenfor):
- Passiv forædling
- Midlertidig udførsel.
Kommer varer tilbage, fordi en kunde ikke vil modtage dem, skal man, for at undgå told, kunne dokumentere, hvornår og hvordan de blev eksporteret, hvorfor de kommer retur, og angive den særlige procedure:
Herudover findes bl.a. følgende ordninger:
- Ombytningsvarer (ved import relateret til Passiv forædling)
- Genindførsel (ved import relateret til Passiv forædling)
- Definitiv toldfritagelse (ved import i særlige tilfælde, hvor der ikke skal betales told, f.eks. flyttegods, virksomhedsdokumenter, nødhjælp, videnskabeligt udstyr til institutioner)
- Forudgående udførsel (ved eksport relateret til Aktiv forædling)
- Genudførsel (ved eksport relateret til Aktiv forædling eller Toldoplag)
- Returnering (ved eksport)
- Destruktion (se pkt. g nedenfor).
a) Fri omsætning
Importøren skal betale told ud fra gældende sats, værdi eller kvantum og oprindelse.
Oprindelsen er vigtig af hensyn til, hvilken sats der skal anvendes.
For at finde satsen, skal man kende varens nøjagtige art. Varer er klassificeret efter et internationalt system (”Harmonized System”), hvor hver vareart har en ”varekode”. Internationalt anvendes et 6-cifret nummer, i EU har en varekode 10 cifre. Ofte er varekode anført i told-/handelsfakturaer, som ledsager varer.
Sats findes i EU's toldtarif og er normalt en procent, men kan også være et specifikt beløb (pr. liter, meter, kilo eller anden enhed) eller en kombination af procent og beløb. Der er en grundsats, som gælder, når en særlig sats ikke kan anvendes. Særlig sats anvendes, når
- EU med et eller flere lande har en særlig handels-/toldaftale, som omfatter den pågældende vare
- importøren kan fremlægge specifik dokumentation for oprindelsen
- varen er sendt direkte fra et land, som er omfattet af aftalen.
Hvis en vare er genstand for ”handelskrig” eller ”handelsreguleringer”, skal der eventuelt betales yderligere told. EU's toldtarif kan indeholde en supplerende ”Udlignings-” eller ”Anti-dumping” toldsats.
Hvis EU mangler en bestemt slags varer, kan told blive suspenderet i en periode (”toldsuspension”), eller der kan være specifikke mængder, som kan komme ind uden told (”toldkontingent”). Afgørende kan være varers art eller anvendelse.
Værdi fastslås efter internationale regler. Grundlaget er, at ”toldværdi” er den totale pris (direkte eller indirekte), som importøren skal betale sælgeren (direkte eller indirekte). Hvis varer ikke købes/sælges, findes 5 metoder med principper for, hvordan man skal opgøre værdien.
b) Toldoplag og Frizone
En af disse ordninger kan anvendes, hvis importøren ikke er sikker på, hvor varers endelige destination vil blive, f.eks. om man vil videresælge til en kunde i EU eller uden for EU.
”Frizone”/”Frihavn”/”Frilager” er et indhegnet (eller særligt vogtet) område (ofte i nærheden af en lufthavn eller havn) eller bygning, som er godkendt af toldmyndighederne til at opbevare varer, uden at der betales told eller kræves lokale tilladelser. Der er strenge krav og mange forpligtelser for den person, som har ansvaret for frizonen.
”Toldoplag” findes i 2 grundformer:
- ”Offentlige”, som drives af en lageroperatør med tilladelse fra toldmyndighederne. Alle kan betale for at have deres varer her. Der er 2 varianter:
(A) operatøren laver told-angivelser og er ansvarlig for alt, og
(B) importøren laver toldangivelser og er selv ansvarlig for alt andet end varernes opbevaring.
- ”Private”, hvor importøren selv har tilladelse fra toldmyndighederne til at opbevare varer, uden at told er betalt. Der er 3 varianter:
(C) importøren skal have eller råde over lokaler godkendt af toldmyndighederne samt lave toldangivelser og regnskab efter ”standard”-regler (tidskrævende, formalistisk og ufleksibelt),
(D) importøren skal have eller råde over godkendte lokaler, toldangivelser og regnskab udarbejdes efter ”forenklede”-regler (hurtigere og mere fleksibelt), og
(E) importøren har ingen godkendte lokaler, men regnskab og it-systemer skal godkendes af toldmyndighederne (mest fleksibelt).
Man kan få tilladelse til at foretage ”mindre behandlinger”, mens varerne er under ovennævnte, eksempelvis ompakke, etikettere, sortere. Mere omfattende arbejde kræver ”Aktiv forædling”.
c) Aktiv forædling
Proceduren anvendes, når en importør modtager varer, som skal behandles eller forarbejdes og derefter eksporteres igen. Bliver nogle af varerne alligevel i EU, betales den told, som er på de importerede varer, der faktisk bliver. Baggrunden er, at varer til verdensmarkedet fritages for EU-told. Bliver varer i EU, er udgangspunktet, at varerne inden forarbejdning har lavere toldsats end den færdige vare; herved fritages arbejdet for told sammenlignet med tilfælde, hvor arbejdet foretages uden for EU.
Der er 2 grundordninger:
- ”Tilbagebetaling”, hvor importøren betaler told, når varerne importeres, og ansøger om tilbagebetaling, når varer går ud igen. Told tilbagebetales for den del af varerne, som faktisk eksporteres.
- ”Suspension”, hvor importøren ikke betaler told, når varernes importeres. Varerne er principielt ”under toldkontrol”. Der er derfor meget specifikke krav til regnskab og opbevaring. Bliver varer i EU, skal der betales en rente for at kompensere for toldkreditten (undtagen affaldsprodukter).
Begge ordninger kan suppleres med ”underordninger”, hvis der er særlige forhold, eksempelvis
- Samme virksomhed behøver ikke importere, forarbejde og eksportere; flere virksomheder kan ”dele” en tilladelse, og de kan være hjemmehørende i forskellige EU-lande,
- Mangler man importerede varer til sin forarbejdning, kan man anvende EU-varer, og efterfølgende få toldfrihed, når der importeres varer.
Proceduren kan have forskellig kompleksitet afhængig af, om
- det er reparation
- alle importerede varer bliver forarbejdet og faktisk eksporteret igen
- importerede varer underkastes komplicerede forarbejdninger med tilsætning af andre varer eller ingredienser flere forskellige steder
- der forekommer spild og svind ved forarbejdning
- der kommer forskellige produkter ud af de importerede varer (f.eks. 2 slags ”salgsvarer” og et affaldsprodukt).
Reparation og enkeltstående tilfælde kræver ikke tilladelse på forhånd. Er der tale om mere komplicerede eller gentagne tilfælde, skal importøren have tilladelse fra toldmyndighederne, inden varer importeres.
Hvor længe det tager at få en tilladelse, og hvilke krav importøren skal opfylde afhænger af, kompleksiteten. Jo mere kompleks, jo flere krav både til importørens virksomhed (processer, it-systemer, regnskab), til håndtering af varerne (lagerregistreringer af varer i forskellige faser, anmeldelse af flytning eller overførsel), og til ansøgning om tilbagebetaling eller opgørelse for suspension.
Hvis ikke alle importerede varer eksporteres igen, skal man være opmærksom på, at virksomheden skal sætte sig ind i, hvordan man korrekt beregner og angiver told af de varer, som bliver i EU.
d) Forarbejdning under toldkontrol
- Fungerer på samme måde som ”Aktiv forædling”. Forskellen er, at råvaren har højere toldsats end færdigvaren. Det er derfor nødvendigt for ikke at ”straffe” EU-arbejde at tillade, at told betales af varens art og værdi efter forarbejdning.
e) Passiv forædling
- Anvendes når varer fra EU skal bearbejdes eller forarbejdes uden for EU. Det er ikke nødvendigt, at alt til en given færdigvare eksporteres fra EU. Proceduren kan f.eks. anvendes for en enkelt ingrediens, for tilbehør eller emballage.
- Den vare, der skal midlertidigt eksporteres, angives til toldmyndighederne ved udførsel med en særlig procedurekode.
- Varen forarbejdes uden for EU et eller flere steder.
- Når færdigvaren kommer retur, skal den angives til toldmyndighederne, og der skal betales told, populært sagt af værditilvæksten, men reelt efter et kompliceret princip, der afhænger af,
- om det er simpel reparation eller egentlig bearbejdning, forarbejdning eller ”lønproduktion” af varer,
- om alle ingredienser og emballage er eksporteret fra EU eller, der i bearbejdningen er indgået varer fra andre steder, og hvor deres oprindelse i givet fald er,
- om EU har en handels-/toldaftale med det land/de lande, hvor varen er forarbejdet, og om færdigvaren kvalificerer til nedsat toldsats,
- om importøren har leveret forme, mønstre o.lign, værktøj, maskiner eller forbrugsvarer fra EU eller andre steder til forarbejdningen.
Skal ordningen anvendes i større omfang og gentagne gange, skal importøren have en tilladelse fra toldmyndighederne, inden varerne sendes ud.
f) Midlertidig indførsel
- Hvis varer er beregnet til i en begrænset periode (max 3 år) at være i EU, kan importøren undgå at betale told eller kun betale forholdsmæssigt for en periode, hvor varen faktisk er i EU.
Der er mange underordninger, hver med specifikke krav og forudsætninger. De mest anvendte underordninger er:
- Transportmidler, paller, containere.
- Driftsmidler, der hos importøren midlertidigt skal erstatte et driftsmiddel, der skal repareres, opgraderes eller udskiftes; reservedele.
- Fagligt udstyr, måleinstrumenter eller værktøj, som personer eller virksomheder medbringer for at kunne udføre eller gennemføre deres professionelle tjenester (entreprenør-firmaer, håndværkere, fotografer, journalister, konsulenter, kunstnere etc).
- Laboratorieudstyr og videnskabeligt udstyr.
- Forme, modeller, mønstre, opskrifter.
- Udstillingsvarer og vareprøver.
- Varer til test og forsøg.
- Film, lyd, billeder, databærende medier, informationsmaterialer.
g) Transit
Varer er beregnet udelukkende til at skulle transporteres gennem EU. Ved grænsen skal varerne angives til ”Forsendelse”.
Importøren skal selv være godkendt af toldmyndighederne (”Godkendt modtager”). Enten importøren eller en anden person skal have accepteret ansvaret for varesendingen (= godkendt af toldmyndighederne som ”Hovedforpligtede”).
Visse lande uden for EU har aftale med EU om at anvende EU's ordning for ”forsendelse”. Varerne kan derfor allerede hos afsenderen eller ved udpassage-toldsted i et andet land være toldangivet til ”forsendelse”, som kan gælde hele vejen frem til en modtager i EU eller i et andet ikke-EU land, der er med i ordningen.
Når forsendelsen slutter, skal varerne ankomstregistreres hos toldmyndighederne med samtidig eller efterfølgende angivelse til ”toldmæssig bestemmelse eller anvendelse”.
Tilsvarende gælder, når varer eksporteres fra EU. Her skal eksportøren være ”Godkendt afsender”; enten eksportøren eller en anden person skal acceptere at hæfte for forsendelsen (”Hovedforpligtede”).
h) Destruktion
Har man modtaget varer, som ikke kan anvendes, og som ikke kan genudføres af EU’s toldområde (f.eks. fordi leverandøren ikke vil have dem igen, eller det er for dyrt), kan man angive varerne til destruktion og undgå at betale told. Det er en forudsætning, at varerne endnu ikke er angivet til ”Fri omsætning” (se pkt. a ovenfor).
Toldmyndighederne skal have accepteret angivelse, før varerne faktisk må destrueres. Muligvis vil toldmyndighederne være til stede ved destruktionen, eller de kan kræve, at de skal have f.eks. attest med erklæring fra en godkendt forbrændingsvirksomhed om, at varerne faktisk er brændt.
|
|
