Vær at vide om toldværdi
Korrekt angivelse i et tolddokument af værdien kræver bl.a.:
- Specifikke oplysninger om det konkrete handelsforhold
- Kopi af handelsfakturaen (= den juridiske faktura, som virksomheden skal betale efter, og IKKE en ”toldfaktura” eller tilsvarende, som afsender udskriver til at ledsage varerne)
- Oplysninger om betalinger, som ikke er indeholdt i fakturaen, men som vedrører varerne i så stor grad, at de skal regnes med i toldværdien
- Oplysninger om værdi for specifikke priselementer, som ikke indgår i fakturabeløbet, men som skal regnes med i toldværdien.
I praksis har hverken importørens shipping-afdeling eller eksterne speditører alle sådanne oplysninger.
Det er altid importøren, der hæfter for, at toldværdi er korrekt angivet, og hermed at samtlige relevante oplysninger og dokumenter er taget i betragtning. Det er derfor vigtigt, at ”nogen” i virksomheden kender reglerne om toldværdi og sørger for, at relevante oplysninger kommunikeres internt eller til speditører eller andre eksterne samarbejdspartnere.
Læs derfor mere nedenfor om:
1. Handelssituationer, hvor viden om reglerne for toldværdi er vigtig
2. Hensigt og formål
3. Metoder & kort om hver metode
1. Handelssituationer, hvor viden om reglerne for toldværdi er vigtig
Toldværdi baseres på den konkrete handelsaftale, som sælger og køber har indgået vedrørende de varer, der importeres. Det medfører følgende:
a)
Når hovedreglen med transaktionsværdien skal anvendes, skal importøren kende den pågældende handelsaftale, og toldmyndighederne kan kræve at se aftalen.
b)
Når importør og køber ikke er samme person/virksomhed, skal importøren (eller dennes speditør) have nøjagtige oplysninger om den konkrete situation. Eksempel: Hvem ejer varerne, hvornår og hvor har køber erhvervet varerne, hvilke dokumenter er til rådighed. Det er nødvendigt for at vælge metode og finde værdien, importøren skal angive.
c)
Importeres varerne uden, at de er handlet, er der ingen transaktionsværdi og ingen handelsfaktura, som toldværdi kan baseres på. Importøren skal derfor vælge en anden metode og skaffe de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at vælge metode og opgøre værdien.
d)
For alle typer af handler, hvor der betales med andet end penge, skal importøren overveje, om der kan beregnes en transaktionsværdi, eller om det i stedet skal være en anden metode. Importøren skal have eller skaffe dokumentation for, at betingelserne for hovedreglen er opfyldt og, hvordan betaling er omregnet til "penge". Alternativt skal importøren kunne dokumentere valg af metode og angivet værdi.
e)
For alle typer af handler, hvor der er knyttet en særlig betingelse til enten handlens gennemførelse eller købers anvendelse eller videresalg af varerne, gælder tilsvarende som c) ovenfor.
f)
Importøren skal kende aftaler og have adgang til relevante oplysninger og dokumentation for at kunne enten beregne tillæg/fradrag til en fakturapris eller vælge alternative metode (hvis betingelser for transaktions-
værdien ikke kan opfyldes) i følgende tilfælde:
- Forsendelser med gennemgående fragtdokumenter, leveringsbetingelser DDP, global transportforsikring
- Handler med særlige leveringsbetingelser
- Handler hvor der medgår agenter, mæglere eller andre "mellemmænd"
- Når der betales beløb, som ikke indgår i fakturaprisen
- Hvis køber leverer noget til produktionen af de varer, der importeres
- Hvis køber og sælger deler provenu ved varernes videresalg efter importen.
2. Hensigt og formål
Som en vigtig handelspolitisk foranstaltning blev efter 2. Verdenskrig udarbejdet flere regelsæt, som verdens lande kunne benytte for at fremme international handel.
Flere internationale organisationer var indblandet, men regelsættet om toldværdi blev en del af GATT (=General Agreement on Tariff and Trade), som i 1994 blev videreført af Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organisation). Reglerne administreres i praksis nu af World Customs Organisation.
I det oprindelige regelsæt - "Bruxelles Værdi Definitionen" - var en vares toldværdi "Normalprisen". Det blev defineret som "markedsprisen" for en given vare. Enkelte lande anvender stadig denne regel (enkelte af WTOs 151 medlemmer, men mest ikke-medlemmer).
På et tidspunkt virkede denne værdidefinition ikke længere efter de handelspolitiske hensigter. Derfor udarbejdede GATT en ny definition (nøjagtige navn "Aftalen om anvendelse af Artikel VII i GATT").
Formålet var at basere toldværdi på de konkrete handelsaftaler, som virksomheder indgår.
Herved kommer toldberegningens ene "ben" til at følge den kommercielle udvikling, mens de to øvrige "ben" (toldsats og oprindelse) er ren handelspolitik.
Regelsættet har mange ligheder med OECD’s transfer pricing regler. Det betyder, at på begge områder kan myndighederne forlange fyldestgørende dokumentation af de konkrete kommercielle omstændigheder.
3. Metoder og kort om hver metode
De seks metoder er:
- Transaktionsværdien
- Værdi af tilsvarende varer
- Værdi af lignende varer
- Subtraktionsmetoden
- Beregnet værdi
- Rimelig fremgangsmåder.
Der er ikke frit valg. Det internationale regelsæt fastslår, at metoderne SKAL anvendes i den nævnte rækkefølge, bortset fra at d) og e) kan overvejes/anvendes i omvendt rækkefølge.
I langt de fleste tilfælde anvendes a).
Det er hensigten, når en betingelse for at anvende a) ikke umiddelbart er opfyldt, at man skal identificere, om der på et objektivt grundlag kan laves en beløbsmæssig kompensation, således at metoden alligevel kan anvendes.
a) Transaktionsværdien
Definitionen heraf er:
Den pris, som køber faktisk har betalt eller skal betale for de indførte varer
Betalingen skal ikke nødvendigvis være i penge eller til sælgeren. Det betyder at enhver modydelse, køberen skal give for at købe varerne, er en del af transaktionsværdien, og at modtager af betalingen kan være en af sælger udpeget person eller en, som er forbundet med sælgeren.
Hovedreglen er, at værdien skal dokumenteres af handelsfakturaen, dvs. den juridiske faktura, som er sælgers grundlag for at opkræve betaling og købers grundlag for at betale for varerne.
Forudsætningerne for at anvende transaktionsværdien er:
- Køber og sælger er uafhængige handelspartnere
- Der er ingen begrænsninger i købers ret til råde over, anvende eller videresælge de indførte varer
- Der er ingen særlige vilkår eller betingelser for handlen
- Ingen del af provenuet ved varernes videre anvendelse eller salg tilfalder sælger
Er 1) ikke opfyldt, kan metoden anvendes alligevel, hvis køber dokumenterer,at prisen
- enten ikke er påvirket af afhængighedsforholdet,
- eller når prisen er påvirket, at en sammenligning med specifikke testværdier viser, at prisen er meget tæt på, hvad uafhængige parter ville aftale.
Er 2), 3) eller 4) ikke opfyldt, kan metoden anvendes, hvis importøren kan fremlægge oplysninger og dokumentation, der gør det muligt at beregne et tillæg/fradrag for den forudsætning, der ikke er opfyldt.
Importører skal afgive oplysninger om handelsforhold og faktura til toldmyndighederne, som har ret til at forlange dokumentation, hvis en af ovennævnte betingelser ikke umiddelbart er opfyldt. Importøren har ret til at få toldmyndighedernes krav og begrundelser skriftligt. Toldmyndighederne har bevisbyrden i tilfælde, hvor man ikke vil anerkende den dokumentation, importøren fremlægger.
Forudsætningerne for at anvende handelsfakturaen som grundlag er:
- Den indeholder alle betalinger, som køber skal give for de indførte varer
- Den indeholder oplysninger om alle toldpligtige elementer.
Er det ikke tilfældet, skal importøren
- foretages tillæg/fradrag og specificere beregningen af toldværdien,
- fremlægge supplerende dokumentation, f.eks. yderligere fakturaer, kopi af kontrakt/aftale, korrespondance eller andet, hvoraf fremgår art og værdi for manglende priselementer.
Indeholder en handelsfaktura nogle priselementer, som ikke er toldpligtige (f.eks. transport eller håndtering indenfor EU og installationsarbejde udført efter importen), skal beløb som hovedregel være specificeret i fakturaen.
Hvis et tillæg/fradrag ikke kan opgøres på det tidspunkt, hvor importøren angiver varerne til fri omsætning i EU, findes følgende alternativer:
- Toldværdien angives foreløbigt, og importøren laver en korrektion til den angivne værdi, så snart tillæg/fradrag kan gøres op
- Importøren får tilladelse fra toldmyndighederne til at angive toldværdi for hver varesending på en specifik måde med eller uden efterfølgende korrektion. Eksempelvis kan på basis af en referenceperiode udregnes et fast beløb for fragtomkostninger til EU's grænse, eller en royalty, som er baseret på en videresalgspris, kan ud fra en referenceperiode omregnes til et beløb pr. enhed eller en procent af købsprisen.
b) Værdi af tilsvarende varer
Importøren anvender en værdi, som af toldmyndighederne er godkendt som en transaktionsværdi for tilsvarende varer, som er solgt og importeret til EU, på nogenlunde samme tidspunkt som de konkrete varer.
Der er specifikke krav til, hvad ”tilsvarende” betyder (=nøjagtig ens i alle henseender), og til omstændighederne omkring toldangivelsen for de tilsvarende varer (tidsrammer, kvanta, handelsled mv).
c) Værdi af lignende varer
Fuldstændig som b) ovenfor blot med den forskel, at varerne ikke er nøjagtig ens, men kun ligner hinanden og er handelsmæssigt ombyttelige (dvs. en kunde vil acceptere den ene i stedet for den anden).
d) Subtraktionsmetoden
Metoden går ud på at "regne baglæns", dvs. tage den faktiske videresalgspris i EU for de indførte varer og fratrække importørens fortjeneste og omkostninger, der relaterer sig til importørens forretning og videresalget eller importørens kommission. I stedet for de konkret indførte varer kan en videresalgspris for tilsvarende eller lignende varer benyttes, og i stedet for konkret kommission, fortjeneste eller omkostninger kan anvendes gennemsnitsbaserede beløb.
Der er specifikke krav til omstændighederne omkring videresalget (kvanta, handelsled, tidsrammer mv.).
e) Beregnet værdi
Metoden går ud på at "regne forlæns", dvs. tage konkrete priser/beløb for alle medgåede materialer, komponenter, forbrugsvarer og hvad der ellers er medgået til fremstillingen af de varer, der importeres, samt producents og sælgers general- og specifikke omkostninger, fortjeneste og leveringsomkostninger.
Der er specifikke krav til beregningen.
f) Rimelige fremgangsmåder
Hvis ingen af de øvrige metoder kan anvendes, fastslår det internationale regelsæt, at importøren må finde en anden metode, som er i overensstemmelse med reglernes hensigter og formål , og baseret på målelige og objektive data, som er til rådighed i EU. Regelsættet indeholder en "negativ"-liste, hvorefter følgende IKKE må godkendes af toldmyndighederne:
- Salgsprisen i EU for varer, der er fremstillet i EU
- Den højeste af to mulige værdier
- Vareprisen på eksportlandets hjemmemarked,
- Andre produktionsomkostninger end beregnede værdier for tilsvarende eller lignende varer
- Prisen ved udførsel til et ikke-EU land
- Minimumstoldværdier
- Vilkårlige eller fiktive værdier.
|
|
