- Hvad virksomheden bør vide om ikke-præferentiel oprindelse eller basis om oprindelse
- Præferentiel oprindelse),
- Hvad de forskellige forkortelser betyder
1. Ikke-præferentiel oprindelse
Internationalt anføres, at denne type af oprindelse giver varer deres "økonomiske nationalitet". En sådan er nødvendig i forhold til
- alle typer af handelspolitiske foranstaltninger (eksempelvis anti-dumping, import begrænsninger, kvote-ordninger),
- handelsstatistik ,
- andre bestemmelser (eksempelvis offentlig udbud, mærkning, sundhed, sikkerhed),
- EU's eksportrestitutioner mv. efter Den fælles Landbrugspolitik.
Medlemmer af World Trade Organisation har forpligtet sig til at sikre, at deres oprindelsesregler
- er gennemskuelige,
- ikke restriktive eller forvridende,
- ikke hæmmer international handel,
- administreres ensartet, upartisk og retfærdigt, og er baseret på positive standarder (dvs. fastslår, hvad der giver oprindelse og ikke, hvad der ikke giver oprindelse).
Hovedreglen for at give erklæring eller dokument på, at en vare har oprindelse i et givent land er, at varen er fuldt ud fremstillet det pågældende sted. Supplerende kan opstilles en liste over de tilfælde, hvor en vare, der ikke er fuldt ud fremstillet, alligevel kan få oprindelse. Det kan være eksempelvis ved at gennemgå specifikke forarbejdninger, indeholde bestemt mængde af bestemt råvare eller have en specifik værditilvækst.
EU er en toldunion (som stadig hedder "EF"), så varer får "EF oprindelse", når de er fuldt fremstillet indenfor EU eller opfylder krav i Bilag 9-11 i Kommissionens forordning (EØF) nr 2454/93 (Gennemførelsesbestem-melser til EF’s Toldkodeks).
Oprindelsen dokumenteres med et certifikat ("De Europæiske Fællesskaber A 100", ses som Bilag 12 i forordning 2454/93), som producenter og eksportører kan få enten hos SKAT eller ved en brancheorganisation (HTS Interesseorganisationen, Håndværksrådet, Dansk Industri, Landbrugsrådet).
2. Præferentiel oprindelse
Præferentiel oprindelse relaterer sig til et lands toldtarif og har direkte indflydelse på, hvilken toldsats der skal benyttes, når varer importeres.
EU har aftalt de nøjagtige kriterier for, hvornår en vare får oprindelse, med hver af de parter, man har indgået handels-/toldaftaler med. Handels-/toldaftalerne indeholder nogle basis dele, og protokoller, hvori bl.a. indgår en liste over hvilke varer, der er omfattet af aftalen, og hvilke kriterier der skal opfyldes for, at de får oprindelse.
Handels-/toldaftaler kan være ensidige (særlige toldsatser gælder KUN ”den ene vej”; typisk varer fra aftalelandet til EU og IKKE omvendt) eller gensidige (dvs. særlige toldsatser både for EU varer til aftalelandet og den modsatte vej).
Aftalerne indeholder grundlæggende regler om følgende:
- Status
Varer skal kvalificere til "oprindelse" for at blive omfattet af aftalte toldnedsættelser eller særlige toldforhold.
- Kumulation
Et system, hvorefter en fremstillet vare får oprindelse, hvis kriterierne opfyldes med hjælp af såvel EU-råvarer/forarbejdning som råvarer/forarbejdning fra den anden part. Der er flere typer af kumulation.
- Minimumsregel
Det er enten forarbejdninger, som ikke er tilstrækkelige til at give oprindelse, eller minimum forarbejdning, som skal udføres ved kumulation.
- General toleranceregel
Tillader producenter op til en bestemt grænse at anvende materialer uden oprindelse.
- Ingen andre fordele
Forbud mod at give andre fordele end oprindelsesstatus (eksempel: Eksporterer man varer fra EU under "Aktiv forædling", hvor der jo reelt ikke bliver betalt told i EU af importerede råvarer, må man ikke samtidig udstede fakturaerklæring, således at en norsk importør kan få særlig lav told efter EØS-toldaftalen).
- Territorialprincip
Forarbejdning eller andet arbejde skal være udført i et af de lande/områder, som er med i den pågældende aftale (f.eks. en vare kan få "EØS"-toldsats ved import til Norge, hvis den er forarbejdet først i Island, og siden i Danmark, men ikke hvis den er forarbejdet først i Grønland og siden Island).
- Direkte transport
Varen skal transporteres direkte fra eksportlandet til importlandet, og begge lande er med i den pågældende aftale.
- Dokumentation
Når varer skal toldbehandles, skal der foreligge et certifikat eller en erklæring, der dokumenterer oprindelsen: det er specifikt aftalt, hvilket certifikat, hvem der skal attestere det, hvordan fakturaerklæring skal se ud, og på hvilke vilkår certifikat respektive erklæring kan anvendes.
- Godkendt eksportør
På hvilke vilkår virksomheder kan få tilladelse til selv at udstede certifikat eller erklæring om en vares oprindelse (dvs. uden at varerne skal vises til toldmyndighederne, som skal stemple certifikatet).
3. Hvad de forskellige forkortelser betyder
EU har følgende handels-/toldaftaler:
- EFTA (Island, Norge, Schweiz, Lichtenstein); herpå er bygget en mere omfattende aftale - "EØS" (det Europæiske Økonomiske Samarbejde), som Schweiz ikke deltager i.
- Central- og Østeuropa (historisk; alle lande er nu med i EU).
- Makedonien og Kroatien
- Middelhavslandene (Algeriet, Marokko, Tunesien, Israel, Palæstina, Libanon, Jordan, Syrien, Ægypten samt tyrkiske varer, der ikke er omfattet af EU’s toldunion med Tyrkiet)
- Andorra
- Ceuta og Melilla
- Færøerne
- Oversøiske lande og territorier (OLT); herunder Grønland og alle tidligere kolonier og områder af Frankrig, Holland og Storbritannien
- Sydafrika
- Mexico
- Chile
- Afrika, Vestindien, Stillehavet (AVS, ACP alt efter, hvilket sprog forkortelsen er taget); disse aftaler skifter fra 31.12.2007 til anden type af gensidige aftaler)
- Balkan (Albanien , Bosnien/Herzegovina, Serbia & Montenegro)
- Det generelle præference-system (GSP) også kaldet "u-landspræferencer"; aftaler ud fra kriterier sat af World Trade Organisation; de deltagende lande er opdelt i grupper, hvoraf de mindst udviklede får størst toldfordele.
Nogle lande er med i flere aftaler. Man skal være opmærksom på, at der da er forskel på hvilke varer, der er omfattet af hvilken aftale og hvilken dokumentation, der skal fremlægges. Generelt er det mere fordelagtigt at anvende AVS eller OLT end GSP; det skyldes, at EU har valgt at give særlige fordele til lande, hvormed man historisk har haft relationer og derfor har indarbejdet toldfordele i mere omfattende aftaler om udveksling, bistand og support.
Oprindelse efter ovennævnte aftaler dokumenteres med enten oprindelsescertifikater eller fakturaerklæringer:
- EFTA/EØS, AVS, OLT, Færøerne og alle andre end nedennævnte anvender certifikat EUR 1 (tidligere fandtes et EUR 2 for mindre varesendinger, men erstattet af fakturaerklæringer, undtagen under aftalen med Syrien og Algeriet).
- Certifikat EUR-MED anvendes i de nye aftaler med Marokko og Israel.
- Certifikat A:TR anvendes for vare, der omfattet af toldunionen mellem EU og Tyrkiet (for andre tyrkiske varer anvendes EUR 1 eller fakturaerklæring).
- Form A anvendes under GSP.
|
|
