Regnskabshåndbogen 2008 omhandler ændringer og gældende regler indenfor Regnskab, Selskabsskat og Selskabsret, som har betydning for regnskabsaflæggelsen for 2007. Bogen er henvendt til praktikere og andre, som ønsker enten et overblik eller egentlig indsigt i den praktiske anvendelse af reglerne.
I 2007 har vi lavet en brugerundersøgelse, der har inspireret os til at lave en række ændringer i Regnskabshåndbogen 2008. De væsentligste ændringer er:
- En lang række eksempler inkl. beregninger, som illustrerer anvendelsen af reglerne inden for Regnskab, Selskabsskat og Selskabsret
- Illustrativt fremhæver vi nu eksempler og vores opfattelse/fortolkning af de gældende regler
- I slutningen af bogen har vi medtaget en oversigt over emnespecifikke publikationer, som du kan rekvirere hos os eller downloade via vores hjemmeside.
- Alle vores tjeklister for henholdsvis årsregnskabsloven, IFRS samt opgørelse af skattepligtig indkomst kan du nu hente elektronisk nederst på denne side. Derved får du mulighed for at udfylde og udskrive dem - samt gemme dem elektronisk
- Under Regnskab har vi udarbejdet en samlet oversigt over de væsentligste forskelle i indregning og måling mellem årsregnskabsloven og IFRS
- Vi har udvidet Regnskabshåndbogen med vores IFRS modelregnskab
- I Regnskabsafsnittet henviser vi til konkrete, relevante afsnit i henholdsvis ÅRL og IFRS modelregnskaberne
- Indholdet af Selskabsskat er ændret væsentligt - det har fået en mere praktisk indgangsvinkel med fokus på "konverteringen" af årsrapporten til et skatteregnskab. Vi har medtaget en opgørelse af skattepligtig indkomst, udskudt skat samt skatteafstemning - med henvisning til de konkrete afsnit, hvor emnerne gennemgås
- En mere procesorienteret opbygning af afsnittene under Selskabsret, som illustrerer det tidsmæssige forløb og dermed giver en bedre forståelse af processen
Med disse forbedringer håber vi, at Regnskabshåndbogen 2008 fortsat vil være din foretrukne opslagsbog indenfor Regnskab, Selskabsskat og Selskabsret.
Download Regnskabshåndbogen 2008 som pdf-fil:

Ønsker du at bestille et eksemplar af Regnskabshåndbogen 2008, så klik her.
Find flere publikationer under menuen Publikationer øverst i skærmbilledet.
Global søgning blandt publikationer