Af Anders C. Madsen, partner i PricewaterhouseCoopers og ansvarlig for Valuation & Strategy.
Denne artikel beskriver, hvordan man kan anvende royaltymetoden til udmåling af tab i forbindelse med krænkelse af immaterielle rettigheder.
Lave erstatninger
De fleste sager vedrørende krænkelse af immaterielle rettigheder føres efter Markedsføringsloven og Varemærkeloven. Disse sager behandles ved Sø- og Handelsretten som årligt modtager ca. 130-150 markedsførings- og varemærkesager. Størsteparten af de anlagte sager forliges inden domsforhandling, men for de sager som domsforhandles kan det konstateres, at de tilkendte erstatninger er særdeles begrænsede.
En gennemgang af 22 sager fra perioden 1998-2003 vedrørende krænkelse i henhold til Markedsføringsloven og Varemærkeloven viser, at den gennemsnitlige erstatning udgør 364.000 kr., og at erstatningen i mere end halvdelen af sagerne ligger på 100.000 kr. eller derunder. Den mindste erstatning er på 10.000 kr., og vedrører et forsikringsselskabs dækningssalg af et parti beskadigede tomater i kasser påtrykt producentens navn, mens den største erstatning, som vedrører parallelimporterede lægemidler, er på 3 mio. kr.
Det generelt lave erstatningsniveau medfører, at en række oplagte sager aldrig kommer for retten, og i de tilfælde hvor sagerne kommer for retten betyder det lave erstatningsniveau, at en krænker kan have en betydelig nettogevinst, også selvom der tilkendes erstatning. Set i det bredere perspektiv er der næppe tvivl om at det lave erstatningsniveau har uønskede konsekvenser, og spørgsmålet er derfor hvorfor der ikke tilkendes større erstatninger.
Download pdf-fil:
Global søgning blandt publikationer
