Danmarks kommuner står i disse år over for en række særlige udfordringer.
Ud over fysiske sammenlægninger og omstruktureringer medfører Strukturreformen også, at de nye storkommuner tilføres en række nye ansvarsområder fra amterne. Dertil kommer lovkrav om bl.a. nye principper for omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse, krav til digitalisering og flere selvbetjeningsfunktioner til borgerne, øget data-sikkerhed og effektivisering af processer og systemer til økonomistyring og ledelsesrapportering.
Offentligt Privat Partnerskab
Et andet større område, hvor der i øjeblikket sker en markant udvikling, er inden for privatisering og udlicitering af offentlige arbejdsopgaver til private. Dette begreb benævnes Offentligt Privat Partnerskab (OPP) eller Offentligt Privat Samarbejde (OPS).
Opretholdelse af serviceniveau og sikker drift
Hvordan sikrer de enkelte institutioner sig, at serviceniveuaet over for borgerne opretholdes eller sågar forbedres - samtidig med at sammenlægninger af enheder og systemer kommer på plads og meget snart er fuldt funktionsdygtige?
For at fungere godt og effektivt har de kommunale enheder brug for følgende:
- Høj produktivitet
- Kort transaktions- eller sagsbehandlingstid
- Høj digitaliseringsgrad
- Fremtidssikrede IT-systemer
- Maksimal brug af outsourcing
- Højt sikkerhedsniveau i behandlingen af data
- Høj kvalitet og relevans i ledelsesrapporteringen
- Højt borgerservice-niveau
Med en strategisk samarbejdspartner kan I bevare overblikket og yde en bedre service
PricewaterhouseCoopers' brede erfaringsgrundlag fra talrige opgaver for offentlige og private virksomheder kan medvirke til at sikre, at overblikket over de væsentligste opgaver bevares.
PricewaterhouseCoopers arbejder som revisor og rådgiver for en række danske kommuner. Vi rådgiver bl.a. om:
Ny struktur for kommunale virksomheder og fællesskaber
Omkostningsbaserede regnskaber i offentlige virksomheder
Offentligt Privat Partnerskab (OPP)
It-sikkerhed
Valg af system og procesoptimering
Miljø, etisk og socialt ansvar