Hvert år sender PricewaterhouseCoopers en gruppe studerende på ILS. I år har vi udvalgt 5 heldige studerende, som har modet og lysten til at prøve kræfter med spændende faglige og sociale opgaver. Vil du gribe muligheden i sommeren 2008?
PwC’s kerneområder i sydens sol
ILS 2007 bliver afholdt fra den 7. til den 11. september på et femstjernet resort på Cypern. Her mødes de danske repræsentanter med mange andre studerende fra blandt andet Sverige, Norge, Holland, Schweiz og Sydafrika og oplever en uge fyldt med udfordrende opgaver. Alle deltagerne bliver inddelt i teams på tværs af nationaliteter og lærer hinanden at kende gennem forskellige øvelser, hvor de også får et indblik i, hvordan det er at arbejde i PwC. ILS er dog ikke lutter arbejde, men også en uge med tid til teambuilding, en tur i poolen, gode minder og en afsluttende gallafest.
Alle kompetencer sættes på prøve
Ugens program byder på mange forskellige aktiviteter og udfordringer. Deltagerne bliver både udfordret i forhold til de erhvervsrelaterede opgaver og på de kreative og sociale evner i den altid alsidige teambuilding.
En unik oplevelse
Vigtigst af alt er, at deltagerne får en oplevelse, de aldrig glemmer. Der bliver lagt vægt på teambuilding og international networking, og på ILS får man en unik mulighed for at lære talentfulde internationale økonomistuderende at kende i de fantastiske omgivelser, som Cypern tilbyder.
Hvad kræver det?
For at deltage på ILS 2008 kræver det, at du har et vist kendskab til regnskab, samt at du også har lyst til at nyde lidt sol og sommer med andre unge studerende. Dernæst skal du sørge for at holde dig opdateret på vores hjemmeside og holde øje med os på forårets messer 2008, hvor du vil kunne få nærmere information omkring ansøgning mv.
Interview med en af deltagerne fra 2006
Mød Morten Pryds, der beskriver kombinationen af de faglige udfordringer og sociale aktiviteter på ILS 2006
Mød Morten Pryds, der beskriver kombinationen af de faglige udfordringer og sociale aktiviteter på ILS 2006