I CAS (Company Administration Services) løser vi alle former for regnskabsopgaver for vores kunder, dvs. alt fra bogføring over controlling til sparring om strategiske beslutninger inden for økonomistyring og IT.
I CAS kan du som nyuddannet blive ansat som regnskabsassistent eller som controller.
Regnskabsassistent: udlært kontorelev eller regnskabselev
Du kan blive ansat i CAS, når du har afsluttet din elevuddannelse som regnskabselev eller kontorelev. Du kan med andre ord ikke gå direkte fra handelsskolen og til en elevstilling i CAS. Men har du gennemført din elevtid og erfaring med bogføring og afstemninger inden for både debitor- og kreditorområdet, så er der store muligheder for at komme videre i din karriere ved at søge en stilling i CAS.
Controller: Kandidat/HD i økonomistyring eller revision/regnskab
Er du uddannet cand.merc.mac, cand.merc.aud eller måske HD i økonomistyring og procesledelse eller tilsvarende, og har du en ambition om at blive økonomichef, så er CAS noget nær det optimale sted, hvor du kan udvikle dine kompetencer inden for økonomistyring.
Det skyldes, at du bliver ansat som konsulent og får flere udfordrende og afvekslende opgaver, end du vil få, hvis du blev ansat i en traditionel økonomifunktion. Yderligere er der mange karrierestillinger i CAS, da vi har flere stillinger som f.eks. økonomichef, hvor der i en traditionel økonomifunktion vil være en naturlig begrænsning på én stilling på de højeste niveauer.
Det bedste fundament for en karriere indenfor regnskab opnår du gennem kendskab til alle arbejdsgange i en regnskabsafdeling. Det opnår du bedst ved at lære praktisk bogføring og ved at få indsigt i de afstemninger, som sikrer, at de månedlige posteringer er lavet korrekt. Som nyuddannet i CAS vil du få mulighed for lære disse discipliner, mens du coaches af en erfaren medarbejder.
I CAS har vi stillinger, som matcher alle niveauer i en økonomifunktion. Du kan blive ansat som:
|
Niveau |
Du vil få opgaver indenfor |
|
Regnskabskonsulent / assistent |
Bogføring og afstemninger indenfor både debitor- og kreditorområdet samt finans, evt. løn og moms mv. |
|
Senior regnskabskonsulent / controller |
Alle discipliner i et bogholderi herunder rapportering og opstilling af mindre regnskaber samt styring af anlægskartoteker og beregning af afskrivninger |
|
Økonomichef / regnskabschef / manager |
Alle discipliner i et bogholderi samt optimering af arbejdsgange, opstilling af regnskaber, personaleledelse, regnskabsaflæggelse, strategisk økonomistyring, evt. ansvar for IT |
|
Økonomidirektør / senior manager |
Regnskabsaflæggelse, personaleledelse, strategisk økonomistyring, strategisk IT |
I CAS er der med andre ord masser af udfordrende opgaver. Der er mange muligheder for at vise, hvad du kan og med tiden vil det kun være dig selv, der sætter begrænsningerne for, hvor langt du kan nå.