Kontor- og bygningsdrift, transport og papirforbrug er vores tre indsatsområder. Vi har beregnet, at vores samlede emissioner i forretningsåret 2006-07 udgør ca. 3800 tons CO2. Heraf stammer ca. 2/3 fra kontor- og bygningsdrift, mens en tredjedel udledes fra vores erhvervstransport; se nedenstående figur. Flytransporten udgør næsten en femtedel af vores udledninger. Endvidere udgør forbrug af papir en vigtig miljøpåvirkning, som vi ønsker at mindske.
Kontor- og bygningsdrift
- Vi vil gennemføre energiscreeninger på alle vores kontorer i Danmark. Målsætningen er, at identificere de steder hvor vi kan opnå energiforbedringer gennem anvendelse af kendte teknologier, f.eks. strømspareskinner, øget anvendelse af LED-lys og mere effektive cirkulationspumper.
- Vi vil løbende gennemføre kampagner med det formål at opmuntre medarbejdere til at udvise en mere energirigtig adfærd.
Transport
- Vi vil reducere transportbehovet gennem f.eks. øget brug af møder over internettet o.l. samt mere samkørsel.
- Vi vil fremme medarbejdernes brug af mere miljørigtig transport, herunder erstatning af transport med fly/bil med togtransport.
- Vi vil lave retningslinjer for vores firmabilordning, herunder leje af biler i erhvervsøjemed.
- Vi vil stille miljøkrav til vores transportleverandører.
Papir
- Vi vil reducere papirforbruget, bl.a. gennem brug af dobbeltsidet print.
- Vi vil fremme brug af mere miljørigtigt papir, f.eks. miljømærket papir.
I en række tilfælde vil vi fastsætte konkrete reduktionsmål. Det vil ske i løbet af 2008.
Organisation
Indsatsen understøttes af en intern miljøarbejdsgruppe, lige som der vil være klimamedarbejdere på alle kontorer rundt om i landet. Såvel på kort som på langt sigt er det afgørende, at alle medarbejdere bakker op om strategien. Derfor arbejder vi hele tiden på at skabe incitamenter eller processer, der kan fremme en mere miljøvenlig adfærd. I første omgang har vi udviklet syv gode råd til miljørigtig adfærd.
Rapportering
I fremtiden vil vi rapportere om resultaterne af vores bestræbelser. Det vil ske i vores årsrapport, hvor vi også vil rapportere om vores mål for indsatsen. Dermed kan andre også se, om det lykkes os at gøre en forskel.