Påtænker du at købe en virksomhed? Og kender du spillereglerne – og faldgruberne?
De færreste kaster sig ud i en opkøbsforretning uden at alliere sig med en erfaren rådgiver inden for virksomhedsopkøb. Som køber er det vigtigt, at du med en finansiel due diligence undersøgelse sikrer dig optimal viden om den virksomhed, du påtænker at investere i.
At gennemføre en effektiv finansiel due diligence undersøgelse stiller betydelige krav til de involverede parter, navnlig et detaljeret branchekendskab samt erfaring med gennemførelsen af denne type transaktioner..
Få hjælp til at gennemføre en finansiel due diligence, før du køber
PricewaterhouseCoopers har med Transaction Services etableret et kompetencecenter med erfarne specialister i due diligence undersøgelser i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Derudover råder vi over branchespecialister med specialviden inden for alle brancher.
Vores erfaring viser, at samarbejde og kommunikation i hele købsprocessen er en afgørende faktor for en effektiv og succesfuld opkøbsproces. Derfor lægger vi vægt på at etablere et effektivt samarbejde med dig og dine øvrige rådgivere under hele transaktionsprocessen.
Hvordan gennemføres en finansiel due diligence?
På grundlag af en indledende analyse af den virksomhed, du påtænker at købe, og i tæt samarbejde med dig udarbejder vi et oplæg til, hvilke due diligence procedurer der med fordel vil kunne gennemføres i forbindelse med den påtænkte transaktion. Dermed sikres du en optimal indsats af såvel arbejdsmæssige som økonomiske ressourcer i opkøbsprocessen.
En effektiv planlægning sikrer samtidig, at due diligence undersøgelsen allerede fra starten har fokus på de områder, der er mest relevante for dig. Dette er bl.a. med til at sikre, at tilstedeværelsen af eventuelle 'deal breakers' i virksomheden typisk vil blive konstateret tidligt i processen.
Et effektivt samarbejde mellem de enkelte rådgivere og dig sikrer samtidig, at ingen undersøgelser udføres dobbelt. Dermed reduceres de samlede omkostninger ved gennemførelsen af transaktionen.
Hvilke områder dækker undersøgelsen?
Den finansielle due diligence undersøgelse vil typisk omfatte følgende overordnede områder af virksomheden: