Uddannelse
PricewaterhouseCoopers tilbyder rådgivning til både skoler, gymnasier og universiteter.
De danske universiteters overgang til selveje har medført behov for en tilpasning af en række ledelses- og administrative forhold.
Bestyrelse
Universitetsloven indebærer en ny ledelsesstruktur med en bestyrelse, som overvejende består af eksterne bestyrelsesmedlemmer. Dertil kommer, at rektor ansættes af bestyrelsen i stedet for at være valgt af medarbejdere og studerende.
Regnskabsprincipper
Alle danske universiteter er overgået til omkostningsbaserede regnskaber efter principper, som minder om årsregnskabslovens.
PricewaterhouseCoopers har deltaget som rådgiver i omlægningen af regnskabssystemet for Danmarks Tekniske Universitet, da de overgik til omkostningsbaserede regnskaber. Og vi har fungeret som rådgiver for hovedparten af de øvrige danske universiteter i deres arbejde med udarbejdelse af åbningsbalancer og med tilrettelæggelse af fremtidige procedurer. For flere af universiteterne er vi også valgt som revisorer til at foretage revision af de fremtidige regnskaber på Rigsrevisionens vegne.
Vores arbejde omfatter bl.a. følgende:
- Rådgivning og sparring om processen for overgang til selveje.
- Etablering af anlægskartotek for bygninger og driftsmidler, herunder værdiansættelse af enkeltaktiver.
- Assistance ved udarbejdelse af åbningsbalance efter det nye regelsæt.
- Rådgivning om kapitalstruktur, prognoser for fremtidig drift og det fremtidige bevillingssystem.
- Assistance ved udarbejdelse af langtidsbudgetter.
- Tilrettelæggelse af ledelsesinformationssystemer med udgangspunkt i bestyrelsens behov.
- Vurdering af fordele og ulemper ved eje eller leje af bygningsmassen.
- Rådgivning om lånoptagelse.
- Moms-, afgifts- og skatteforhold efter overgangen til selveje.
- Rådgivning om særlige regnskabsforhold i henhold til statens regnskabsvæsen, den nye årsregnskabslov, IPSAS (International Public Sector Accounting Standards), IAS og international regnskabspraksis. Et eksempel er, hvorledes private donationer til forskning og anlæg skal indtægtsføres.
- Udvikling af økonomistyring for universitetet som helhed og for enkeltområder.
Omfattende netværk
I udlandet har PricewaterhouseCoopers længe været den ledende revisionsvirksomhed for højere læreanstalter. Vi har derfor et omfattende netværk af erfarne rådgivere og revisorer, som har deltaget i løsningen af mange af de problemstillinger, som danske universiteter i fremtiden vil blive stillet overfor.
Regnskabsregler
Regelsættet for universiteternes regnskabsaflæggelse fastlægges af
Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling og fremgår af Bekendtgørelse nr. 1489 af 14. december 2004 om tilskud og regnskab m.v. ved universiteterne. Regnskabsreglerne er baseret på de regler for omkostningsbaserede regnskaber, som også gælder for statsinstitutionerne. Universiteternes samarbejde, herunder om indflydelse på vilkår for driften, kan følges på
Rektorkollegiets hjemmeside.
Ajour-Uddannelse
Se vores publikation Ajour-Uddannelse, som omhandler aktuelt nyt til uddannelsesinstitutioner.