Funding

Hvis virksomheden mangler de rette finansielle aftaler, bliver låntagningen ofte unødvendig dyr, adgangen til arbejdskapital begrænses, og de finansielle forudsætninger for vækst hæmmes. Ved at forøge effektiviteten af virksomhedens treasury-teknikker gennem f.eks. pooling af likvider og gældsbalancer skabes højere værdi for interessehaverne. Samtidig nedbringes de finansielle omkostninger.

PwC hjælper med at optimere virksomhedens finansielle eksponering. Med udgangspunkt i den enkelte virksomhed udarbejdes rapporter og anbefalinger til den mest rentable fordeling af gældsbalancer og likvide midler.

Potentielle problemer, som PwC kan hjælpe med
Oplever I, at jeres virksomhed:

  • Har behov for finansiering af en virksomhedsovertagelse
  • Skal refinansiere eksisterende forretninger
  • Har brug for yderligere finansiering for at opfylde målsætninger
  • Har vanskeligheder ved at opnå kredit hos bankforbindelser og leverandører.
Ser man ovenstående i kombination med et anstrengt forhold til virksomhedens kreditorer, kan man ende i en situation, hvor finansiering bliver en hæmsko for virksomhedens dedikerede strategiske målsætninger.

Hvorfor indgå samarbejde med PwC?
PwC's eksperter har bred og dybdegående erfaring med treasury management. Vi yder professionel rådgivning omkring refinansiering og optimal kapitalstruktur med henblik på at nedsætte finansielle omkostninger. Vi bistår med optimering af balancen og hjælper med at tilvejebringe langsigtet finansiering, herunder assistance til etablering af en eventuel ny ejerkreds.

I en tæt dialog med vores kunder hjælper vi jeres virksomhed med:
  • at organisere målrettede tiltag, der nedbringer omkostninger til finansiering
  • at fastslå optimalt niveau og fordeling af kreditormassen
  • at implementere finansielle løsninger med henblik på gældsservice, gældsnedbringelse og fremtidig gældsfinansiering.

Case - britisk fødevareproducent
Efter et fald på 40 % i omsætningen og med tidsbegrænsede finansieringsordninger fastfrosset på GBP 25 mio. engagerede denne britiske fødevareproducent PwC som rådgiver i forbindelse med en økonomisk og driftsmæssig omstrukturering.

PwC's rolle omfattede indledningsvist etablering af en stabil økonomisk platform ved gennemførelse af en gældsomlægning på GBP 55 mio., hvorved lånerammerne fordobledes, og renteomkostningerne reduceredes væsentligt. De efterfølgende faser har involveret assistance til virksomheden med at identificere muligheder for omkostningsbesparelser og øget omsætning.