
Klimaet har også betydning for jeres virksomhed
Medarbejdere, offentligheden, kunderne og medierne forventer, at I kan redegøre for jeres klimapåvirkning, og at I har en klar profil i forhold til klima. Derfor er det vigtigt at have styr på virksomhedens klimapåvirkning og at udarbejde en plan for at minimere den.
Vi kan hjælpe jer, uanset hvor langt I er med klimaarbejdet
Vi hjælper jer med at finde en strategi og et ambitionsniveau, der passer til jeres virksomhed. Vi hjælper desuden med at få klimaregnskabet sat op og konsolideret - så det stemmer og kan bruges til at styre efter.
Og vi hjælper også gerne med at indrette jeres rapporteringssystemer, så I kan samle data og producere klimaregnskabet i de samme arbejdsgange, som I bruger, når I laver jeres økonomiske regnskaber.
En klimaindsats skaber værdi for forretningen
Klima er på vej til at blive en vigtig konkurrenceparameter. Og en faktor, der har betydning for jeres troværdighed. Vi sikrer, at I får opgjort jeres klimaregnskab rigtigt, så I kan have tillid til tallene og ved, hvad I skal styre efter. Dermed får I også det nødvendige overblik over jeres klimaindsats, så I kan svare på henvendelser fra medier og investorer.
Er I slet ikke gået i gang, kan vi være fødselshjælper på jeres strategi og jeres første klimaregnskab. Har I været i gang længe, kan vi optimere jeres rapporteringssystemer eller give erklæring på jeres regnskab.
Download brochuren "Få styr på jeres klimaarbejde".
Donwload brochuren "Klimaet ændrer sig - kan din virksomhed følge med".