Generationsskifte

Skal du til at overdrage din virksomhed til næste generation?

Et generationsskifte handler ikke kun om salget af din virksomhed. Det handler også om din livsførelse som virksomhedsejer. Forløbet frem mod generationsskiftet kræver derfor ikke kun, at virksomheden gøres klar til overdragelse, men også, at du som den hidtidige ejer forbereder dig på de forskellige aspekter af skiftet. Det er ikke mindst vigtigt, at der står en enig familie bag.

Ikke to generationsskifter forløber ens!

Købers forhold er af stor betydning

En tilpasning af købers forhold og ejerstruktur er vigtig for, at generationsskiftet skal blive en succes. Skal købet af virksomheden ske personligt eller gennem et selskab? Har køber mulighed for at overtage skattebyrden, når virksomheden overdrages til børn eller nære medarbejdere? Skal virksomheden i stedet sælges til en ekstern køber?

Disse forhold har betydning for den pris, sælger får og for, om generationsskifte i det hele taget kan gennemføres inden for en rimelig tid.

Vi tilbyder rådgivning i hele processen omkring generationsskiftet – dvs. den indledende analyse af virksomheden, udarbejdelse af handlingsplan, klargøring af virksomheden og gennemførelse.

Vores rådgivning omfatter bl.a.:

  • Omdannelse af personligt ejet virksomhed til selskab
  • Etablering af holdingselskab
  • Strukturændring som:
    • Skattefri spaltning
    • Skattefri tilførsel af aktiver
    • Skattefri fusion