Lønsumsafgift

Hvad er lønsumsafgift?
Som det eneste EU-land har Danmark foruden Frankrig indført en lønsumsafgift på momsfrie aktiviteter. De fleste virksomheder med momsfrie aktiviteter er i stedet omfattet af en lønsumsafgift. Afgiften er en skat på virksomhedens lønudgifter.

Følgende aktiviteter er lønsumsafgiftspligtige:

  • Sundhedspleje ( ex. Læger, hospitaler, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter mv)
  • Undervisning
  • Sportsforeninger
  • Kulturelle organisationer (dog undtaget Museer, biblioteker m.fl.)
  • Administration af fast ejendom
  • Forsikringsvirksomhed (også f.eks. provisioner til bilforhandlere, radio/TV forhandlere, møbelforretninger, ejendomsmæglere for formidling af forsikring)
  • Banker, sparekasser og andre finansielle virksomheder
  • Personbefordring (ex. Taxa, bus (ikke turistkørsel), tog, sejlads mv.)
  • Rejsebureauer
  • Bedemænd
  • Avissalg
  • Lotteri
Sådan beregnes lønsumsafgiften
Lønsumsafgiftens beregning afhænger af, dels hvilke aktiviteter organisationen driver, og dels hvilken virksomhedsform aktiviteten drives i.
  • Finansielle virksomheder betaler den højeste lønsumsafgift med 9,13 % af lønsummen.
  • Hvis der er tale om en virksomhed, der har andre aktiviteter end de finansielle, så anvendes denne metode kun, hvis den finansielle aktivitet er virksomhedens hovedaktivitet.

  • Foreninger, fonde, organisationer betaler lønsumsafgift af 5,33 % af lønsummen.
  • Hvis der er tale om en finansiel aktivitet, bliver fonden, foreningen m.fl. dog omfattet af lønsumsafgiften med 9,13 % af lønsum.

  • Alle andre (læger, tandlæger, museer, private skoler, rejsebureauer, persontransport her i landet, bedemænd, ejendomsmæglere m.fl.) beregner lønsumsafgift af 3,08 % af lønsummen +/- 3,08 % af overskud/underskud ved den lønsumsafgiftspligtige aktivitet.

Ud over at virksomheder med momsfrie aktiviteter skal betale lønsumsafgift, bliver de også begrænset i retten til momsfradrag på momsbelagte udgifter ved disse aktiviteter.


Kontakt
Jan Huusmann Christensen
Tlf: 3945 9452
Leif Skytte
Tlf: 3945 3329

© 2005-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online