Fasthold virksomhedens værdi efter opkøbet - med PMI

Mens virksomhederne oplever en stadig mere positiv reaktion fra aktiemarkerne på offentliggørelsen af opkøb og fusion, er den efterfølgende integration direkte årsag til 70% af fejlslagne transaktioner. PwC Advisorys nye enhed Post Merger Integration (PMI) kan hjælpe jer med at sikre, at værdien af virksomheden realiseres efter et opkøb eller en fusion.

Efter et opkøb kommer virksomheden ofte under pres for at skabe den indtjening, der blev forudsat ved værdiansættelsen. Samtidig skal der ske en række tilpasninger af virksomheden, herunder en eventuel integration i en bestående virksomhed.

Der er imidlertid betydelig forskel på, i hvilket omfang virksomhederne formår at gennemføre en vellykket Post Merger Integration-proces, der både begrænser turbulens og proces-omkostninger og realiserer de ambitiøse forretningsmæssige mål for virksomhedens interessenter.



Sådan sikrer du en vellykket integrationsproces
En integrationsproces, der tager højde for de komplekse krav fra virksomhedens interessenter, er bl.a. kendetegnet ved:

  • Konsekvent fastholdelse af de finansielle og strategiske mål for opkøbet
  • Realisér nøglesynergier tidligt
  • Gennemfør integrationsplanlægningen rettidigt - og allerede i akkvisitionsprocessen
  • En klar forandringsstrategi, der tager højde for strategisk målsætning, forandringsambition, virksomhedens forandringshistorik og kulturelle forskelle
  • Klar prioritering af de helt centrale integrationsaktiviteter
  • Tidlig og tydelig involvering af nøglemedarbejdere
  • En klar rolle for relevante mellemledere
  • Etablering af effektivt programkontor med de rigtige ressourcer til gennemførsel af integrationsprojekter

Hvad kan du forvente af PricewaterhouseCoopers som samarbejdspartner?

PwC Advisory tilbyder under betegnelsen Deals integreret ekspertise inden for Corporate Finance, M&A rådgivning over due diligence til PMI-rådgivning om de første 100 dage - samt langsigtet rådgivning om Performance Improvement. Post Merger Integration (PMI) er et nystartet kompetencecenter i Deals med Poul Hæstrup som leder. Poul Hæstrup har 10 års erfaring med PMI og større transformations-processer i virksomheder.

Kontakt
Poul Hæstrup
Tlf: 3945 9200
Gert R.L. Andersen
Tlf: 39 45 92 94
Allan Solok
Tlf: 39 45 92 29

© 2005-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online