Management buy-out /buy-in

Kapitalfondenes stigende involvering i køb af virksomheder har skabt et øget fokus på Management-Buy-Outs og Management-Buy-Ins,

Hvad forstår man ved Management-Buy-Out (MBO) eller Management Buy-In (MBI)?
En MBO/MBI sker ofte i samarbejde med en ”private equity” eller ”venture capital” fond (kapitalfonde). Ofte gennemføres et MBO eller MBI på fondenes initiativ, men der kan også være mulighed for, at en ledelse henvender sig til en finansiel rådgiver og derigennem på eget initiativ allierer sig med en kapitalfond, der kan gennemføre købet.

Som udgangspunkt vil kapitalfondene kun gå med i et køb af en virksomhed, såfremt ledelsen deltager som medinvestor.

Såvel de danske som de udenlandske kapitalfondes opkøbsaktivitet er steget betydeligt gennem de seneste år, og meget tyder på, at aktiviteten vil fortsætte på et højt niveau. Kapitalfondene har betydelig erfaring med køb af virksomheder, mens det for den ledelse, der bliver medejere, ofte er en helt ny situation.

Hvad kan du forvente med PricewaterhouseCoopers som MBO/MBI-rådgiver?
PwC Corporate Finance har betydelig erfaring med at assistere ledelsen og/eller kapitalfondene i en MBO/MBI situation.

I situationer, hvor ledelsen er initiativtager, kan vi tidligt i processen bidrage med identificering og dialog med de kapitalfonde, som er mest relevante henset til virksomhedens størrelse, branche og forhold i øvrigt.

Senere i processen kan vi, uanset om det er virksomhedens eksisterende ejerkreds, en kapitalfond eller ledelsen selv, der er initiativtager til en transaktion, assistere ledelsen i forbindelse med forhandling af dennes position overfor sælger, kapitalfonde samt banker.

Vores rådgivning kan omfatte:

  • Håndtering af ledelsens købsinteresse i forhold til virksomhedens ejere
  • Værdiansættelse
  • Ejerandel og - form
  • Finansieringsmodeller og forhandling om finansiering
  • Incitamentsprogrammer til såvel ledelsen som virksomhedens ansatte
Vores rådgivning om MBO/MBI vil typisk involvere vores skatteeksperter, såvel indenfor virksomheds- som personskatteområdet.

Kontakt
Michael Eriksen
Tlf: 39 45 92 71
Anders Christensen
Tlf: 39 45 31 76
Thomas Krantz
Tlf: 39 45 31 40

© 2006-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online