Til brug for anvendelsen af det af PwC udviklede bestyrelsesevalueringsværktøj, er der lavet nedenstående dokumenter. Dokumenterne er i standard PDF format, og kan downloades under de enkelte punkter.
Brugervejledning
Giver en introduktion til værktøjet, hvor det første afsnit gennemgår de muligheder, systemet indeholder, og de overvejelser man som bestyrelsesformand/bestyrelse bør gøre sig, inden en evaluering igangsættes. Anden del gennemgår betjeningen af systemet. Tredje afsnit indeholder ”Betingelser for anvendelse” samt de ”20 obligatoriske spørgsmål”

Generel spørgeramme til Formandens værktøj (ej industrispecifik- version 1)
Dette dokument indeholder alle de spørgsmål som er tilgængelige i systemet, samt en beskrivelse af baggrunden for de forskellige hovedgrupper af spørgsmål (skabeloner). Hver skabelon er opdelt i undergrupper (kategorier), hvortil der er en kort vejledning, som vises til dem, der skal besvare spørgsmålene.
Spørgerammen indeholder over 400 valgfri samt 20 obligatoriske spørgsmål. Disse illustrerer, hvor komplekst og omfattende bestyrelsesarbejde er blevet, efterhånden som rollen er ændret fra primært kontrolorgan til primært ansvarlig for at styre rammerne for virksomhedens udvikling.
Det er næppe relevant at anvende alle spørgsmål, hvorfor det anbefales at læse dem igennem, for at finde de områder, hvor bestyrelsesformanden/bestyrelsen mener, det er mest relevant at evaluere bestyrelsen. Spørgerammen kan også bruges som inspiration til at udforme sin egen evaluering, som PwC kan lægge ind som virksomhedsspecifik.

Industrispecifik spørgeramme til Formandens værktøj (Pengeinstitutter)
Dette dokument indeholder dels 20 generelle overordnede spørgsmål dels ca. 150 spørgsmål som tager udgangspunkt i lovgivningen for pengeinstitutter (FIL) samt i de kontrolskemaer som Finanstilsynet har udarbejdet. PwC har valgt at inkludere de spørgsmål, som vurderes at være relevante på bestyrelsesniveau. Omfanget og kompleksiteten afspejler behovet for kompetencer.
Hvis et pengeinstitut ønsker at lave en individuel personvurdering, af dem der deltager på bestyrelsesmøderne, vil skabelonerne fra den generelle spørgeramme kunne anvendes.