Til værdiansættelse af immaterielle rettigheder findes der en lang række anerkendte metoder. I PricewaterhouseCoopers rådgiver vi inden for en følgende grundlæggende metoder i forbindelse med at bedømme en rettigheds værdi:
Omkostningsmetoden
Omkostningsmetoden baserer sig på en opgørelse af de historiske omkostninger i forbindelse med udviklingen af aktivet. Såfremt der ikke er tilgængelig information om de historiske omkostninger, kan et brugbart alternativ være at estimere omkostningerne ved selv at udvikle et aktiv med tilsvarende karakteristika. I praksis kan det være vanskeligt at anvende omkostningsmetoden, og det er vigtigt at holde sig for øje, at de historiske omkostninger kan afvige betydeligt fra markedsværdien af aktivet.
Markedsmetoden
Markedsmetoden angiver værdien af et immaterielt aktiv ved at sammenligne med den relative pris, der er betalt for lignende rettigheder. Den relative værdi kan eksempelvis opgøres som pris i forhold til de salgsindtægter, som aktivet genererer, eller som pris i forhold til den indtjening, som aktivet genererer; eller som pris pr. solgt enhed. Når de relative prismultipler kendes for sammenlignelige rettigheder, er det enkelt at omsætte det til en værdi på den rettighed, som ønskes værdiansat.
Indkomstmetoden
Indkomstmetoden er den hyppigst anvendte metode til værdiansættelse af immaterielle rettigheder. Indkomstmetoden angiver værdien af en immateriel rettighed som nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som ejerskabet af den pågældende rettighed indebærer. Ved beregning af nutidsværdien tilbagediskonteres de forventede pengestrømme med et risikojusteret afkastkrav. Der findes flere forskellige varianter af indkomstmetoden:
Alternative licensindtægter
Hvis der allerede er indgået en licensaftale, kan værdien af aktivet beregnes som nutidsværdien af de forventede fremtidige royalties. Er der ikke indgået licensaftale, er det muligt at estimere den royalty, som en tredjepart må forventes at ville betale for rettigheden til det pågældende aktiv.
Merindtjeningsmetoden
Merindtjeningsmetoden er især relevant ved værdiansættelse af varemærker. I stedet for at beregne en forventet licensindtægt er det muligt at kapitalisere den ekstra værdi, som aktivet (eksempelvis et varemærke) skaber i forhold til en tilsvarende generisk vare, som ikke baseres på den pågældende rettighed.
