Revision og erklæringer

Et nærværende netværk af revisorer
Hvordan vælger du revisionsfirma? Mange privatpersoner, virksomheder og selskaber på PricewaterhouseCoopers' kundeliste har valgt os, fordi vi er det største netværk af revisorer i verden. Det i sig selv er selvfølgelig ikke en konkurrenceparameter - men fordi vi samtidig er nærværende i alle detaljer, er der fornuft i at tænke stort.

Uanset om du repræsenterer en enkeltmandsvirksomhed eller et børsnoteret selskab, så yder vi din virksomhed optimal service.

Vær sikker på, at det bliver gjort ordentligt
Ved at være de største har vi ressourcerne til at udvikle og vedligeholde den viden og know-how, som du nyder godt af. Vores arbejdsmetoder og værktøjer er gennemarbejdede, altid ajourførte i forhold til lovgivningskrav og bruges dagligt på tusindvis af klienter, lokalt og globalt. Netop ressourcerne gør, at du hos os finder en række ekspertiseområder, der tilfører din virksomhed værdi. Men det vigtigste er nok, at vi kan tilføre dine årsrapporter den troværdighed, som vores påtegninger og erklæringer indebærer.

Du får én kontaktperson og et helt team af eksperter i ryggen
Ingen sager eller klienter er ens. Derfor er vores ydelser skræddersyet til den enkelte klient. Når du vælger PricewaterhouseCoopers, tilknytter vi et hold af medarbejdere, som matcher dine krav og behov. Et hold med den nødvendige erfaring, med branchekendskab og indsigt i netop de forhold, der kendetegner din virksomheds situation.

Du får en primær kontaktperson, som er den, der har overblikket og bevarer den dybe indsigt hele vejen igennem revisionen og gennemgangen af din årsrapport. Er der behov for at tilknytte eksperter inden for nogle af vores specialer, er det kontaktpersonen, der sørger for, at dette sker. Både lokalt og internationalt. Det gør revisionen effektiv – og giver dig en professionel og værdiskabende sparring.

Internationalt netværk, der fungerer
PwC har et internationalt netværk. Det vil du opleve, hvis du overvejer at etablere virksomhed i udlandet - eller allerede har filialer eller datterselskaber i udlandet. Alle PwC-kontorer i hele verden følger som minimum internationale revisionsstandarder, og du sikres således ensartet høj kvalitet af revisionen.

One point of contact – uanset hvor mange markeder I bevæger jer på
Ved at vælge en partner på PwC's størrelse får I en lettere kommunikation på tværs af markederne. Er I en dansk virksomhed med planer om at udvide til andre markeder, får I én kontaktperson hos PwC i Danmark – som sørger for at kommunikere jeres behov og ønsker ud til de aktuelle PwC-kontorer. Alt udføres med lokal ekspertise, så vi sikrer, at ledelsens fokus når helt ud i de fjerneste datterselskaber. Og fordi alt rapporteres gennem én kontaktperson, får du en samlet tilbagemelding fra en person, der taler dit sprog - og kender dine bevæggrunde.

Vi formidler The American Way – på dansk
PwC er revisor for hovedparten af de danske selskaber, der er børsnoteret i USA, så vi har erfaring med - og indgående kendskab til - de udfordringer, det indebærer. Vores værktøjer er opbygget, så vi overholder amerikanske krav til revision. Al denne viden kan også anvendes, hvis I er amerikansk ejet og derfor skal rapportere efter amerikanske regnskabsregler US GAAP. Vi har således specialister inden for US GAAP og de særlige regler, der blev indført med Sarbanes Oxleys Act.

Læs også om:


Kontakt
Kim Füchsel
Tlf: 3945 3216

© 2005-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online