Energiafgift på olie, gas og kul

Fordeling af energiforbrug
Det er vigtig at foretage en opdeling af energiforbruget på rumvarme kontra procesenergi, da der ydes ikke godtgørelse af afgiften på energi, der direkte eller indirekte anvendes til rumvarme og opvarmning af vand. For olie, kul og gas betragtes energien som udgangspunkt for anvendt til rumvarme og opvarmning af vand og der sker derved en begrænsning i adgangen til at få godtgjort afgifterne.

Hvad er procesenergi?
Der er primært to betingelser, der skal være opfyldt for at energien betragtes som procesenergi:

  1. energien skal være anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring
  2. energien skal være anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning
Endvidere anses energi brugt følgende formål også for procesenergi:
  • Opvarmning af malekabiner
  • Opvarmning af staldbygninger
  • Brug af varmt vand til rengøring af produktionslokaler og udstyr på slagterier
  • Brug af varmekanon til tørring af rum ved ombygning eller nybygning
  • Opvarmning af lignende rum, hvor der kun lejlighedsvis opholder sig mennesker
Godtgørelse af energiafgiften kræver måling af forbrug
Som udgangspunkt skal virksomheden måle sit energiforbrug, for at få godtgjort energiafgiften af energiforbruget til proces. Ved en manglende måling vil virksomheden som hovedregel ikke være berettiget til at få godtgjort energiafgifterne. Der er dog en række undtagelser, hvor virksomheder kan undgå at opsætte målere og i stedet vælge at opgøre afgifter af energiforbruget til rumvarme eller opvarmning af vand efter standardsatser.

Godtgørelse af energiafgifter på motorbrændstof
Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort energi- og CO2afgiften af olie, LPG-gas, naturgas mv., der anvendes som motorbrændstof til registrerede motorkøretøjer, kølemaskiner, entreprenørmateriel, trucks, motorkompressorer mv.
En undtagelse er energi brugt til motordrift inden for landbrug, skovbrug mv., hvor virksomheden kan få godtgjort energiafgifterne.

Overskudsvarmeafgift
Der skal beregnes afgift af energi fra procesformål, der nyttiggøres til rumopvarmning eller til opvarmning af vand. Denne afgift refunderes ikke. Det gælder dog ikke varme fra procesformål, hvor f.eks. motorer eller køleanlæg, umiddelbart bidrager til opvarmning af det samme rum, hvor varmen dannes.

Afgiften af overskudsvarme skal modregnes i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål.

Virksomheder skal kun betale overskudsvarmeafgift i perioden fra 1. oktober til 31. marts. Hvis overskudsvarmen afsættes, skal der betales afgift hele året.

Kontakt os, hvis du ønsker yderligere information.

Kontakt
Ivan Ibesen
Tlf: 8932 5676
Joan Faurskov Rasmussen
Tlf: 3945 9463
Lotte Søndergaard
Tlf: 3945 9450

© 2007-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online