Alle varer i din virksomhed skal placeres korrekt i forhold til det internationale katalog (nomenklatur eller varenomenklatur), hvad enten det er flettede, indiske gulvmåtter, frosne krebsehaler, slaghamre til beton, vindmøllevinger, pudderdåser, elektronisk "indmad" til højttalere, tørrede griseører, plasma fladskærme, kondisko, friske mangoer eller noget helt andet.
Varekoden anvendes ved import, eksport eller til handelsstatistik (f.eks. Intrastat) og er "nøglen" til toldbehandling, dvs. afgørende i forhold til særlige tilladelser, oprindelse, fritagelser, antidumping told og meget andet.
Dine udfordringer
- At de korrekte varekoder benyttes ved import såvel som ved eksport.
Sådan løser vi dine udfordringer
Vi kan assistere med at:
- Identificere de korrekte varekoder for virksomhedens produkter
- Indhente bindende afgørelse (BTO) fra myndighederne for at eliminere risiko for forkert toldbehandling
- Gennemgå virksomhedens toldangivelser for at optimere toldbehandlingen eller estimere risici
- Uddanne medarbejdere til at varetage toldfunktionen
- Organisere intern og ekstern kommunikation for at sikre, at der anvendes korrekt varekode, også når speditører og andre laver toldpapirer på virksomhedens vegne.
Det internationale "katalog" gælder globalt for alle medlemmer af World Trade Organisation (pt. 151) og har omkring 5.000 grupperinger af varer, hver identificeret med et 6 cifret nummer. De enkelte lande kan "bygge" videre med opdelinger og flere cifre.
EU har udbygget kataloget til ca. 16.000 numre med 10 cifre, som anvendes ved import. Ved eksport og handelsstatistik anvendes kun 8 cifre.
Kontakt os for at høre hvordan din virksomhed undgår fejl i toldbehandling pga. fejl i varekoder.