Sælgerværktøj: Fra CSR-indsats til salg

Formidling af virksomhedens CSR-indsats kan gøre en forskel, når pris, kvalitet og levering er den samme hos alle kundens mulige leverandører. Det betyder, at den virksomhed, der forstår at kom-munikere sit CSR-arbejde til kunden, kan adskille sig positivt fra konkurrenterne.

Virksomhedens sælgere bliver med dette værktøj i stand til at identificere de områder inden for det sociale engagement, hvor de kan tilføre værdi til kunden gennem deres arbejde og kommunikere denne værdi til kunden ved hjælp af stærke argumenter. Værktøjet er delt op i to trin: Kortlægning af CSR-profil og kommunikation med kunden.

Kortlægning af CSR-profil
Ved hjælp af et Excel-baseret værktøj kortlægger sælgeren først virksomhedens og dernæst kundens CSR-profil inden for syv kategorier. Derved får sælgeren synliggjort de områder, hvor virksomheden kan tilføre ekstra værdi til kunden gennem sin CSR-indsats, hvor virksomheden lever op til kundens standarder, og hvor der er mulighed for forbedringer.. Denne proces kalder vi for CSR-screening.

Start CSR-screening her:
Sælgerværktøj - fra CSR til salg.xls

Kommunikation med kunden
Ved hjælp af argumentrækken kan sælgeren dernæst omsætte sin viden til stærke argumenter, der sælger. Argumentrækken har en fleksibel struktur, der gør, at argumenterne skræddersyes til lige netop den enkelte kunde og sikrer, at sælgerens CSR-argumenter har sammenhæng til produktet.

Inden arbejdet med Argumentrækken er det en god idé at læse trin for trin-vejledningen, der gennemgår hvordan værktøjet bruges:
Arbejdshæfte til CSR-sælgerværktøj.pdf

Start arbejdet med Argumentrækken her:
Argumentrækken.docArgument-rækken.ppt

Værktøjet er udviklet af PricewaterhouseCoopers.


Kontakt
Helle Bank Jørgensen
Tlf: 3945 9245

© 2006-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online