Med Legal Risk Management får virksomheden et værktøj til indførelse af sunde juridiske rutiner med henblik på håndtering af juridiske muligheder og risici.
Legal Risk Management medvirker til at sikre virksomhedens værdier og fremtidige cash flows samt hindre imagetab.
Hvad er Legal Risk Management?
Virksomheder eksponeres løbende for et stort antal love og regler. De indgår og opsiger aftaler og involveres i retssager og andre juridiske tvister. De producerer og opbevarer store mængder juridi-ske dokumenter og andre former for fysiske eller elektroniske kommunikationsmidler. Jo større kompleksitet, jo større juridiske risici er der ofte tale om. Til at minimere de juridiske risici kan der implementeres et Legal Risk Management-system.
Legal Risk Management handler om at være på forkant med udviklingen ved hjælp af et risikosty-ringssystem, der i videst muligt omfang forhindrer, at juridiske problemer opstår eller at juridiske muligheder overses. Derved undgår virksomheden at skulle agere i rollen som ”brandslukker“, når først problemerne har indfundet sig, eller at ærgre sig over en forpasset mulighed.
Hvad kan PwC gøre for dig?
PricewaterhouseCoopers kan bistå din virksomhed med implementering af et Legal Risk Manage-ment-system til indførelse af sunde juridiske rutiner i virksomheden generelt. Systemet anvendes både internt i virksomhedens juridiske afdeling og i samspillet med virksomhedens øvrige afdelin-ger og eksterne advokater. Systemet sikrer, at disse rutiner løbende kontrolleres, evalueres, tilpasses og udbygges i takt med, at virksomheden, samfundet og lovgivningen udvikler sig.
Et Legal Risk Management-system medvirker bl.a. til at sikre, at
- juridiske risici og muligheder løbende identificeres
- juridiske muligheder vurderes, håndteres og udnyttes
- juridiske risici vurderes, håndteres og kontrolleres
- der finder løbende overvågning af systemet sted med henblik på kontinuerlig optimering
- der implementeres en Legal Risk Management-kultur blandt virksomhedens ansatte.