Ny struktur for kommunale virksomheder og fællesskaber
Strukturreformen har medført en række omlægninger af de kommunale virksomheder og fællesskaber.
Energi- og forsyningsselskaber, herunder affaldsselskaber
I energi- og forsyningssektoren, som omfatter el-, vand-, gas- og varmeforsyning samt kloakering, er der en lang række kommunale virksomheder, der drives i selskabsform.
Under en ny kommunestruktur skal der tages stilling til organiseringen af de fælles aktiviteter. Tendensen med udskillelse af kommunale aktiviteter i aktieselskaber fortsætter, og den nye kommunestruktur kan være anledningen til at selskabsgøre flere aktiviteter. Ud over energi- og forsyningsaktiviteter gælder det også de kommunale affaldsselskaber og trafikselskaber, som er inde i en tilsvarende udvikling.
PricewaterhouseCoopers har fungeret som rådgiver for mange kommunale selskaber i forbindelse med fusion og omdannelse til selskaber.
Vi tilbyder rådgivning inden for hovedområderne:
- Lovgrundlag og praktiske aspekter i forbindelse med omdannelse til aktieselskab
- Strategiske overvejelser og forretningsudvikling
- Brancheanalyse
- Økonomistyring, forretningsgange, organisation, budgettering og it-understøttelse
- Speciallovgivning og detailregulering
- Værdiansættelse og finansiel rådgivning ved køb & salg af virksomhed
- Due diligence
- Moms-, afgifts- og skattemæssige forhold
Trafikselskaber
Et meget væsentligt element i forbindelse med omlægning af trafikselskaber er byrdefordelingen. PricewaterhouseCoopers har mangeårig erfaring med de to gængse metoder til fordeling mellem ejerne, nemlig henholdsvis 50/50-modellen og bestillerprincippet, hvorefter bestilleren af en rute betaler udgifterne til denne og ligeledes får indtægterne. Der er lagt op til, at det er den sidstnævnte model, der skal anvendes i alle trafikselskaber.
Øvrige væsentlige udfordringer for trafikselskaberne er sikring af fuldstændighed i passagerindtægterne, samt afregningen af entreprenørudgifterne til buskørslen.
Som mangeårig rådgiver for flere trafikselskaber yder PricewaterhouseCoopers rådgivning inden for:
- Forretningsgange
- It-sikkerhed og kontrolsystemer
- Opbygning af regnskab - og information til bestyrelsen