PwC giver 20 mio. kr. til børn i Darfur

PricewaterhouseCoopers (PwC) har markeret 10-årsdagen for sin grundlæggelse med et enestående fællesprojekt med FNs Flygtningehøjkommisariat (UNHCR). PwC har indsamlet penge fra alle sine kontorer i hele verden.
Donationen fra PwC er den største af sin art til UNHCR nogensinde.

København, 25. august, 2008: For at markere 10-året for fusionen, der skabte verdens største revisions- og rådgivningsselskab, med sammenlægningen af Price Waterhouse og Coopers & Lybrand i 1998, har PwC gennemført en kampagne, der har skaffet midler til flygtningebørn fra Darfur. I alt har kampagnen indbragt over 20 mio. kr., hvilket er den største donation, som UNHCR nogensinde har modtaget fra en enkelt virksomhed.

Kampagnen, som PwC har kaldt “The Power of 10," blev udviklet af UNHCR sammen med PwC og bygger på PwC's mangeårige fokus på uddannelse. De penge, som PwC har indsamlet, vil blive brugt af FN til at bygge skoler, uddanne lærere og sørge for forsyninger og uddannelse til ca. 20.000 flygtningebørn mellem 6 og 14 år. UNHCR’s samarbejde med de lokale og internationale NGO’er i forbindelse med projektets gennemførelse vil snart gå i gang. Første fase vil være afsluttet inden for 2 år, og det er planen, at projektet skal skaffe bæredygtig uddannelse til børn i mindst 5 år.

”Programmet Power of 10 vil bidrage med undervisning til tusinder af flygtningebørn fra Darfur,” udtaler Antonio Guterres, FN flygtningehøjkommisær fra UNHCR
Samtidig vil PwC’s bidrag give disse børn noget mere: En chance for en bedre fremtid for dem selv og deres kriseramte område," siger han.

Over 100.000 kr. fra Danmark
Indsamlingen i Danmark blev skudt i gang ved, at adm. dir. Carsten Gerner på vegne af ledelsen i Danmark donerede et beløb på 100.000 kr.
"I dagens verden, hvor vi hver dag konfronteres med nød, er det vigtigt, at vi sætter velgørenhed på dagsordenen og udviser forståelse og vilje til at gøre en forskel, der hvor der er mest behov for det", siger Carsten Gerner.

PwCs globale ledelse besluttede at bidrage med USD 200.000 til formålet og den globale PwC-organisation opfordrede samtidig ledelsen i alle lokale selskaber og deres medarbejdere til at give bidrag. Kampagnen løb af stabelen over 10 hverdage fra den 16. juni til den 27. juni og indsamlede altså i alt over 20. mio. kr.

”I løbet af de seneste 10 år har PwC demonstreret, hvad der kan opnås ved at arbejde sammen,” siger PwCs globale CEO Sam DiPiazza.
Vores samarbejde med UNHCR er et godt eksempel på, hvad der kan udrettes, når den offentlige og den private sektor går sammen. Resultaterne er enorme og samarbejdet sikrer disse børn en uddannelse, som er den bedste vej frem imod et bedre liv.”

Power of 10”-programmet sætter UNHCR i stand til at:

  • Bygge klasseværelser for at forbedre forholdet mellem elev/lærer. Alle klasseværelser vil blive udstyret med borde, bænke og tavler. Bygningen vil blive udført af lokale virksomheder med deltagelse af lokalsamfundet under overvågning af en specialist fra en NGO (interesseorganisation) for at sikre overholdelse af tekniske og holdbarhedsstandarder.
  • Give eleverne håndbøger, yderligere lærebøger og andre skoleartikler. Hver elev og lærer vil få en uniform, og de, der har specielle behov, vil få yderligere tøj, sæbe og andre hygiejneartikler.
  • Give lærerne uddannelse i grundlæggende undervisning, adfærdskodeks, ledelse af en klasse, positiv disciplin og grundlæggende færdigheder inden for børns og kvinders rettigheder. Instruktionen vil blive fulgt op på skoleniveau, og klasserne vil blive overvåget gennem forældre-/lærerforeninger og børneklubber.
  • Oprette skolekantiner og haver, så børnene kan gå i skole hele dagen.

Mere om ”The Power of 10” kampagnen via følgende websteder:

www.pwc.com/10anniversary
www.facebook.com/pages/The-Power-of-10/21393229027
www.youtube.com/unhcr
www.unhcr.org/cgi-bin/texis/vtx/home


For spørgsmål til denne meddelelse, kontakt venligst hos PricewaterhouseCoopers:

Carsten Gerner, Adm. dir.: 3945 9206 / 4025 6522 / cge@pwc.dk
Claus Fonnesbech, PR Koordinator: 3945 3577 / 2588 4107 / cfo@pwc.dk
Keld B. Holmgaard, Marketingdirektør: 3945 9475 / 2145 5876 / kbh@pwc.dk


Om PricewaterhouseCoopers
PricewaterhouseCoopers tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning med hen-blik på at skabe tillid hos offentligheden og øge værdierne for klienter og interessenter. Mere end 140.000 medarbejdere i 149 lande i vores netværk forener deres tankesæt, erfaring og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. PricewaterhouseCoopers er verdens største revisions- og rådgivnings-firma. www.pwc.dk


© 2008-2009 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online