Energi og forsyning

PricewaterhouseCoopers har via sit internationale netværk af specialister i energi og forsynings industrierne opbygget et dybdegående kendskab til området.

I Danmark har vi valgt at koncentrere vores servicering af kunder inden for følgende områder:

  • El-forsyning og el-handel
  • Fjernvarme- og naturgasforsyning
  • Vandforsyning og spildevand
  • Affald og renovation
  • Olie og gas
Liberalisering stiller nye krav
Fælles for forretningsområderne er, at de allerede er blevet liberaliseret eller er på vej til at blive det. Liberaliseringen betyder, at forretningsområderne vil blive udsat for konkurrence og krav om effektiviseringer.

Desuden står virksomhederne over for en række ændringer i lovgivningen, der de kommende år vil komme til at ændre vilkårene for virksomheder radikalt. Dette skyldes ikke mindst krav fra EU om markedsåbning og konkurrence på energi- og forsyningsområderne.

Den strukturudvikling, der i øjeblikket er i gang, er primært drevet af el-liberaliseringen. I første omgang er det de indre danske forhold, der forandres, men markedet bliver i stigende grad internationalt - og aktørerne således også internationale.

Energi- og forsyningssektoren profiterer af vores viden og erfaringer
De erfaringer der er gjort inden for liberaliseringen af el-sektoren i Danmark, ser vi allerede nu kopieret på andre forsyningsområder. PricewaterhouseCoopers i Danmark har løst en række udviklende opgaver inden for el-sektoren, der har givet os en viden, som vi nu drager nytte af på andre forsyningsområder. Vi kender og kan således hurtigt spotte problemområderne. Og vores store internationale netværk gør, at vi også hurtigt kan videreformidle de udenlandske strømninger på energi- og forsyningsområdet til vores kunder.

Vi tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder:
  • Deltagelse i lovforarbejder
  • Udarbejdelse af analyser og redegørelser på brancheniveau
  • Rådgivning om strategi og forretningsudvikling
  • Økonomistyring, forretningsgange, organisation og budgettering
  • Speciallovgivning og detailregulering
  • Kontakt til og forhandlinger med myndigheder
  • Køb og salg af virksomhed, værdiansættelse og fusioner
  • Omdannelse til aktieselskab
  • Skattemæssige forhold
Vi trækker på en bred vifte af kompetencer
Vores videnmedarbejdere inden for energi og forsyning besidder en række spidskompetencer inden for de forskellige branche- og fagområder. Gruppen er sammensat af partnere og medarbejdere med revisionsmæssig baggrund. Dertil kommer medarbejdere bl.a. med speciale inden for skat, moms og afgifter, IT, økonomistyring, offentlig og kommunal virksomhed.

Her kan du downloade vores produktblad ”Liberaliseringen af vandsektoren - vand og spildevand”:

Liberalisering_af_vandsektoren.pdf


Her kan du downloade vores produktblad ”Rådgivning til energi- og forsyningsvirksomheder i Danmark”:

Raadgivning_energi-_og_forsyningsvirksomheder.pdf


Kontakt
Per Timmermann
Tlf: 3945 9145

© 2006-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online