Leverandørstyring i Kina

Når danske virksomheder finder leverandører i Kina eller outsourcer produktion til kinesiske virksomheder, risikerer de at løbe ind i virksomheder, hvor arbejds- og miljøforholdene er langt fra internationale standarder. I mange tilfælde de heller ikke i overensstemmelse med kinesisk lovgivning.

Det vil for mange danske virksomheder, men også for deres kunder, ejere og medarbejdere, være uønskeligt at samarbejde med virksomheder, hvor arbejds- og miljøforholdene bliver anset for kritisable.

PricewaterhouseCoopers har i en årrække rådgivet danske og udenlandske virksomheder om, hvad de kan gøre for at bidrage til, at deres kinesiske samarbejdspartnere lever op til grundlæggende internationale standarder for arbejds- og miljøforhold samt kinesisk lovgivning.

Vores rådgivning tager udgangspunkt i vores omfattende tilstedeværelse i Kina og indgående kendskab til lokale forhold, traditioner og lovgivning.

Vi udfører årligt et par tusinde miljø- og arbejdsmiljøbesøg hos kinesiske virksomheder på vegne af danske og udenlandske virksomheder.

PricewaterhouseCoopers kan via vores erfaring og vores stærke netværk rådgive dig med hensyn til:

  • fastlægge de nærmere krav (Code of Conduct), som samarbejdspartnerne forventes at skulle leve op til
  • udføre besøg hos kinesiske samarbejdspartnere for at efterse om de lever op til de fastsatte krav, herunder lokal arbejdsmiljø- og miljølovgivning
  • yde rådgivning om kinesisk miljø- og arbejdsmiljølovgivning
  • uddanne den danske virksomheds medarbejdere, herunder indkøbere med henblik på at kunne vurdere miljø- og arbejdsmiljøforhold.

Kontakt
Christian Klibo
Statsaut. revisor
Tlf: 8932 5514

© 2005-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online