Ansøgning

En jobansøgning er en præsentation af dig og dine kvalifikationer i forhold til den stilling, du kunne tænke dig at søge hos PricewaterhouseCoopers. Jobansøgningen skal vække interessen hos modtageren, så vedkommende har lyst til at se dig til en jobsamtale. Din jobansøgning skal derfor være så spændende og interessant, at du skiller dig ud fra de øvrige ansøgninger, og kommer i bunken med ansøgere, der bliver kaldt til jobsamtale.

Når vi modtager din ansøgning og dit CV er der flere forskellige ting, vi kigger på. Som nyuddannet kandidat ser vi naturligvis på dit studieforløb og dine karakterer, som gerne skal ligge i den gode ende af skalaen. Dertil kigger vi på dine personlige kompetencer, din tidligere erhvervserfaring og på hvordan du formulerer dig i din ansøgning.

Nogle af de kompetencer vi gerne vil have vores kommende medarbejdere besidder er f.eks. gode danske og engelske formidlingsevner, da meget af vores arbejde består af at kommunikere internt og eksternt med medarbejdere og klienter. Sociale kompetencer, som er din evne til at lytte til andre folk, give og modtage konstruktiv feedback, din evne til at samarbejde med andre mennesker, er også meget vigtig.

Når du skal i gang med at skrive en ansøgning, så tænk over, hvilke kvalifikationer du har i forhold til stillingen, og hvordan du vil fremhæve dem. Det er en god idé at bruge eksempler på hvordan du har erhvervet dig dine kvalifikationer, og hvilke resultater du har opnået. Du kan også skrive noget om, hvordan du vil benytte dine kvalifikationer i PricewaterhouseCoopers, samt hvorfor du er motiveret til at gøre karriere i PricewaterhouseCoopers.

Hvad sker der, når vi modtager din ansøgning
Når du har indtastet din ansøgning via vores online rekrutteringssystem, bliver den automatisk registreret og du modtager med det samme en bekræftelse på at vi har modtaget din ansøgning. Efter ansøgningsfristens udløb udvælger vi de kandidater, som vi ønsker at gå videre med i forhold til den konkrete stilling, og kontakter dem direkte. De resterende kandidater vil få et afslag.

Gemmer vi ansøgninger?
Ja, vi gemmer alle ansøgninger, både uopfordrede og opfordrede, i 6 måneder i en intern emnebank. Emnebanken benyttes når vi har ledige stillingsopslag vi skal have besat eller når vi opretter nye stillinger.

Ser du en stilling, du er interesseret i at søge, anbefaler vi, selvom din tidligere ansøgning ligger i vores emnebank, at du udarbejder en ny ansøgning, hvor du opdaterer din erfaring og dine kompetencer i forhold til den pågældende stilling.


Kontakt
Human Capital
Tlf: 3645 3600

© 2006-2008 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity.
Accessibility information Skip navigation Countries online