Vores skatteafdeling er en af de største i Danmark. Vi kan derfor tilbyde dig en vifte af karrieremuligheder, der alle er tilpasset netop dine behov, ambitioner og erfaring.
De fleste af vores erfarne medarbejdere er uddannet som cand.jur., cand.merc.jur., revisor eller har en skattefaglig uddannelse.
Som erfaren medarbejder inden for skatteområdet vil du komme til at arbejde i en af følgende afdelinger:
Selskabsskat beskæftiger sig med de skattemæssige forhold i en virksomhed. Ud over den brede forståelse, specialiserer vores medarbejdere sig inden for specifikke emner og brancher, f.eks. Mergers and Acqusition, Transfer Pricing, International Tax Services, Financial Services eller Energy & Utility.
Human Resource Services arbejder med opgaver i forbindelse med ind- og udstationering af medarbejdere, udenlandske medarbejdere samt pendlere. Endvidere løser vi rådgivningsopgaver inden for fleksibel løn og incitamentsprogrammer, herunder medarbejderobligationer, aktieaflønning og bonus.
Moms og Afgifter er den tredje afdeling i vores skatteafdeling. Også her arbejder vi med den brede forståelse af skatteområdet. Samtidig er der mulighed for at specialisere sig inden for områder som moms, afgifter og told.
Hvordan du indplaceres i den enkelte afdeling afhænger af din uddannelse og opnåede erfaringer samt ikke mindst af dine personlige og faglige ambitioner.
Karriereforløb
Hvis du er nyuddannet, vil du typisk starte som Consultant/Senior Consultant, hvor du vil indgå som del af et team. Dine opgaver bliver beskrevet og løsningen gennemset af mere erfarne medarbejdere.
Det næste trin på karrierestigen vil typisk være Assistant Manager. Her vil du få større ansvar i forbindelse med opgaveløsning hos vores kunder.
Som Manager vil du lede et team på en til to medarbejdere, som du motiverer i forhold til de opgaver, der skal løses.
Senior Managers leder typisk teams på tre til fire medarbejdere, og er i dette arbejde motivator og inspirator. Du har etableret et tæt forhold til kunden, som du fastholder, også efter at opgaven er løst.
Vores Partnere eller Directors har ansvar for at lede og supervisere arbejdet i flere teams og er ansvarlige for, at opgaverne løses i overensstemmelse med kundernes behov. Partnere og Directors har det overordnede ansvar for en afdeling, hvad angår faglighed, samarbejdsklima, effektivitet og kunderelationer.