Skattenyt 6. oktober 2009: Skattereformen og fonde

Skattereformen har også konsekvenser for fonde omfattet af fondsbeskatningsloven. Det gælder således ændringerne af aktieavancebeskatningsloven om beskatning af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier. Den indførte beskatning uanset ejertid på porteføljeaktier efter et lagerprincip gælder således også for fonde. Ændringerne af kursgevinstloven f.eks. om lagerbeskatning af gevinst og tab på fordringer gælder ligeledes for fonde. For en nærmere omtale henvises til Skattenyt erhverv af 28. maj 2009.

 Derudover er der med Skattereformen vedtaget regler, der specifikt gælder for fonde.

 Ændringerne har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 2010.

 I det følgende sættes fokus på de lovændringer, der særligt retter sig mod fonde.

 Mulighed for uddeling af nettogevinster på aktier tilhørende den bundne kapital

Efter reglerne i fondslovgivningen omfatter en fonds bundne kapital - der som udgangspunkt ikke kan uddeles - bl.a. den kapital, der forelå ved fondens stiftelse samt hvad der træder i stedet herfor. Kursgevinster vedrørende den bundne kapital henregnes således også til den bundne kapital, hvilket betyder, at kursgevinsterne som udgangspunkt ikke kan uddeles.

Som undtagelse gælder dog, at en fondsbestyrelse - uden samtykke fra fondsmyndigheden - kan uddele aktiver svarende til det forudgående regnskabsårs nettokursgevinster, som efter kursgevinstloven skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen er nu blevet udvidet til også at omfatte nettogevinster fra aktier, der hører til den bundne kapital. Baggrunden herfor er den indførte beskatning af porteføljeaktier. Fondsbestyrelsen har altså på samme måde som det er tilfældet for kursgevinster på fordringer mulighed for at mindske beskatningen ved at uddele beløb svarende til årets nettokursgevinster i form af aktieavancer af fondens bundne aktiver.

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Mulighed for at fremføre underskud i skattepligtig indkomst, der vedrører nettotab på aktier

 Underskud i en fonds skattepligtige indkomst, der fremkommer som følge af uddelinger og hensættelser, kan som udgangspunkt ikke fremføres. En fond kan med andre ord ikke uddele eller hensætte sig til et skattemæssigt underskud, der kan fremføres til efterfølgende indkomstår.

Som undtagelse herfra gælder dog, at såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag for uddelinger og hensættelser, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår.

Reglen er nu blevet udvidet til også at gælde for nettotab efter aktieavancebeskatningsloven. Det betyder, at den del af det skattemæssige underskud, der svarer til et fradragsberettiget nettotab efter aktieavancebeskatningsloven, efter at der er foretaget fradrag for uddelinger og hensættelser, følgelig også kan fremføres til efterfølgende indkomstår.

Nettotab efter kursgevinstloven og nettotab efter aktieavancebeskatningsloven skal opgøres samlet. Det medfører, at eksempelvis en nettokursgevinst efter kursgevinstloven skal modregnes i nettotab på aktier.

Fonden kan imidlertid kun anvende reglen, hvis gevinst og tab på aktier opgøres efter lagerprincippet.

Hvis fonden anvender realisationsprincippet vedrørende opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked efter de nye regler i aktieavancebeskatningsloven eller efter den nye regel i fondsbeskatningsloven, jf. nedenfor, vil et aktietab kun kunne fradrages i gevinster på andre realisationsbeskattede aktier. Et sådant aktietab kan med andre ord ikke indgå i opgørelsen af nettotab, der kan fremføres.

Anvendelse af realisationsprincippet på porteføljeaktier, hvis der sker uddelinger m.v. 

De ændrede beskatningsregler for selskabers porteføljeaktier betyder, at gevinst og tab på porteføljeaktier uanset ejertid beskattes efter et lagerprincip. Disse regler gælder også for fonde. De ændrede beskatningsregler indebærer, at gevinst og tab beskattes uafhængigt af, om der faktisk er realiseret en gevinst eller et tab. Dog kan der anvendes realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked etc.

Der er imidlertid vedtaget en ny bestemmelse i fondsbeskatningsloven, der går ud på, at fonde kan anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på alle porteføljeaktier, hvis der sker uddelinger svarende til summen af den skattepligtige indkomst og indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst (bundfradrag og skattefri udbytter). Den nye bestemmelse vil derfor kunne være relevant for fonde, der ejer porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Den nye bestemmelse har virkning fra og med indkomståret 2010.

Der er ikke indført tilsvarende regler vedrørende gevinst og tab på obligationer, som fra og med indkomståret 2010 lagerbeskattes.

Sigtet med den nye regel er at fritage fonde for lagerprincippet ved beskatningen af porteføljeaktier, hvis fonden benytter indtægterne til opfyldelse af fondens formål, idet lagerprincippet i udgangspunktet anses som mere byrdefuldt end realisationsprincippet. Reglen skal med andre ord tilskynde fondene til at udlodde og ikke akkumulere deres indtægter.

Det er frivilligt for fonden, om den vil anvende reglen. Fonden kan således lade sig beskatte af gevinst og tab på porteføljeaktier efter hovedreglen, som er lagerprincippet. I tilfælde, hvor aktierne er faldet i værdi, vil lagerprincippet således kunne være fordelagtigt for fonden. Endvidere vil fonden i dette tilfælde kunne fremføre nettotab på aktier, jf. ovenfor, hvilket også forudsætter, at beskatning sker efter lagerprincippet 

Det er ikke er en betingelse for anvendelse af den nye regel, at uddelingerne er fradragsberettigede. Uddelinger til f.eks. modtagere i udlandet vil således tælle med.  

Derimod medregnes kun fradragsberettigede hensættelser. Det betyder, at kun hensættelser til almennyttige formål m.v. tæller med i henseende til spørgsmålet om, hvorvidt fonden hensætter tilstrækkeligt til, at den kan anvende realisationsprincippet. Fonde, der ikke har et almennyttigt formål, kan således ikke hensætte til senere uddeling og må altså i stedet foretage uddelinger i tilstrækkeligt omfang.

Det fradragsberettigede konsolideringsfradrag, der opnås, når fonden foretager uddelinger, og beregnes som 25% af faktiske uddelinger, der sker af tidligere foretagne hensættelser til almennyttige formål m.v., tæller også med. Derimod skal uddelinger, der sker af tidligere foretagne hensættelser, ikke regnes med (uanset at uddelingerne altså berettiger til konsolideringsfradrag).

Da summen af den skattepligtige indkomst og de skattefri indtægter endvidere er målepunktet for, hvor meget fonden skal uddele m.v. for at fonden kan benytte realisationsprincippet vedrørende opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, må der ved dette målepunkt endvidere skulle forstås den skattepligtige indkomst efter bundfradrag, men før fradrag for uddelinger m.v.

Som anført ovenfor behøver uddelingerne ikke være fradragsberettigede, når uddelingerne skal sammenholdes med målepunktet. Derimod skal hensættelserne, som anført, være fradragsberettigede, når det skal afgøres, om fondens hensættelser svarer til summen af den skattepligtige indkomst og skattefri indtægter.

I nedenstående eksempler er illustreret, hvordan den nye regel må antages at skulle forstås:     

Eksempel 1

Eksempel 2

Hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet om anvendelse af realisationsprincippet, eller hvis der i et indkomstår udløses (efter)beskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb, hensat i indkomståret 2010 eller senere, skal lagerprincippet anvendes fra og med det pågældende indkomstår på aktier, der er optaget på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.