16. oktober 2009: Lovforslag: Ændring af leveringsstedsregler for ydelser

Skatteministeren har d. 7. oktober fremsat lovforslag vedrørende ændringer af leveringsstedsregler for ydelser. Lovforslaget er en udløber af EU’s momspakke, der grundlæggende gør op med princippet om, hvor ydelser skal beskattes ved handel mellem virksomheder, dvs. i hvilket land har ydelserne leveringssted altså, hvor skal momsen betales. I praksis vil de fleste virksomheder opleve, at ændringerne kun har begrænset betydning, da de i praksis svarer til de gældende regler. Reglerne omkring ændret leveringssted træder gradvist i kraft i 2010, 2011, 2013 og 2015.

Nye regler for levering af tjenesteydelser over grænserne
De nye regler vedrører leveringsstedet for tjenesteydelser leveret til virksomheder (B2B) og til forbrugere (B2C). Reglerne om leveringssted fastlægger, i hvilket land moms af en ydelse skal betales. Ændringerne vil betyde, at moms fremover oftere skal opkræves i det land, hvor tjenesteydelserne rent faktisk forbruges.

Reglerne har forskellig betydning for B2B og B2C
Fra en momsretlig synsvinkel vil de nye B2B-regler i hovedtræk virke modsat de nuværende regler, hvor hovedreglen er, at momsen opkræves i det land, hvor leverandøren er etableret. Som en ”generel regel” bliver serviceydelser (B2B) fremover beskattet der, hvor kunden er etableret. I praksis er dette dog ofte allerede tilfældet, hvilket skyldes en længere række undtagelser til den nugældende hovedregel. Fremover bliver det lovtekniske udgangspunkt således moms i købers land.

Den nye regel for B2B-ydelser gælder også ydelser til en momspligtig person, som både har momspligtige og ikke-momspligtige aktiviteter. Derudover gælder reglerne, når ikke-momspligtige juridiske personer, der er momsregistrerede for afregning af erhvervelsesmoms, køber tjenesteydelser i udlandet.
For B2C-ydelser gælder stadig den generelle regel, at beskatning finder sted, hvor leverandøren er etableret.

Undtagelser
Til trods for ændringerne er der fortsat en række undtagelser til overnævnte ”hovedregler” for B2B- og B2C-ydelser.

Medlemsstaterne kan endvidere beslutte, at visse ydelser skal momses i deres land, selvom ydelserne efter EU’s ”hovedregel” skal momses i et andet land. Dette sker efter reglerne om beskatning efter udnyttelseskriteriet. Det er her en betingelse, at ydelserne faktisk benyttes i den pågældende medlemsstat. Da denne regel er valgfri for medlemsstaterne i forhold til, om og hvorvidt den ”faktiske benyttelse/udnyttelse” skal være afgørende, er det oplagt, at reglerne for leveringssted i et vist omfang vil variere de enkelte EU-lande imellem. Virksomhederne skal derfor kende de regler, der gælder specifikt i kundens medlemsstat og egen medlemsstat.

Vores holdning
De nye regler om leveringssted vil betyde en forenkling for virksomhederne, som i en række situationer slipper for afgrænsningsproblemer i forhold til, om ydelser skal belægges med dansk moms eller ej.

Ændringen af leveringsstedsreglerne får konsekvenser for en række virksomheder og omkostningstyper, hvor der f.eks. i dag opkræves dansk moms.

Eksempler:
I dag fastsætter man leveringsstedet for ydelser under hensyn til, om der er tale om intellektuelle ydelser eller ej. Ydelser, som ikke anses for intellektuelle, er f.eks. administration og bogføring, hvor de gældende momsregler medfører, at en dansk virksomhed skal opkræve dansk moms ved levering til kunder i udlandet (B2B).

Fremover bliver denne sondring ikke relevant i forhold til kunder i EU, da leveringsstedet bliver købers land.

Ligeledes vil leasing af transportmidler fremover skulle momses i købers land (B2B). Dette vil medføre, at virksomheder ikke kan lease biler i udlandet til en lavere udenlandsk momssats og med mulighed for at få momsrefusion efter leverandørlandets momsregler (som det f.eks. sker i dag med Tyskland).
Efter de nuværende regler har udenlandske virksomheder skulle lade sig momsregistrere i Danmark, i tilfælde hvor de har viderefaktureret restaurant- og cateringydelser, som er købt og udnyttet her i landet. Fremover bortfalder denne registreringspligt, og udenlandske virksomheder kan viderefakturere med henvisning til omvendt betalingspligt.

I øvrigt:
Det er bemærkelsesværdigt, at man i lovforslaget har fjernet en bemærkning i høringsudkastet vedrørende moms af restaurant- og cateringydelser, der udføres om bord på skibe, tog og fly indenfor EU. Umiddelbart kan det se ud til, at skatteministeriet gør op med den nuværende praksis og indfører moms på disse ydelser (i modsætning til hvad Danmark og hovedparten af medlemslandene hidtil har gjort).
Vi undrer os over, at man fra EU’s side har valgt ikke at indføre obligatoriske regler omkring ”udnyttelseskriteriet”. Denne undladelse betyder, at vi kan have leveringssted for den samme ydelse i forskellige EU lande afhængigt af, om det pågældende EU land har indført reglerne, og hvordan det har indført dem.
Dette er ganske enkelt ikke i overensstemmelse med, at moms er en harmoniseret afgift, og der vil sandsynligvis komme pres på disse regler i fremtiden i takt med, at det bliver klart, at reglerne fører til utilsigtede resultater. Danmark er f.eks. et af de lande, som i vidt omfang har implementeret reglen, hvilket i visse situation kan medføre dobbeltmoms, men også ingen moms.

Slutteligt forudser vi, at reglerne om rapportering til listesystemet vil åbne for diskussioner indenfor f.eks. det finansielle område. Således vil der forekomme tilfælde, hvor f.eks. en dansk bank til en tysk finansiel virksomhed leverer ydelser, der efter danske regler er momspligtige, men er fritaget for moms ifølge de tyske momsregler.

Førhen har skattemyndighederne ikke haft mulighed for at tjekke, hvad virksomhederne har gjort i sådanne situationer, men med ydelser i listesystemet vil de nu kunne overvåge og kontrollere disse transaktioner.

En overskuelig oversigtsskitse med de nye regler kan findes på side 7 og 8 i Eksklusiv moms nr. 5.