20. oktober 2009: Vognmænd fritages nu for afgift på AdBlue


Efter de hidtidige regler har vognmænd, der benytter produkter med et afgiftspligtigt indhold af kvælstof, i visse tilfælde haft mulighed for at få godtgjort den betalte kvælstofafgift. Denne mulighed for at få godtgjort afgift ophæves, og erstattes af en afgiftsfritagelse.


Vognmænd kan derfor for fremtiden købe disse UREA-produkter afgiftsfrit. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at UREA produktet opfylder bestemte standarder.


Reglerne om afgiftsfritagelse trådte i kraft pr. 1. august 2009.


Regelændringen bevirker, at det ikke er nødvendigt at ansøge SKAT om at få godtgjort den betalte kvælstofafgift.