PricewaterhouseCoopers styrket til ambitiøs vækststrategi
København, 1. okt. 2009: PricewaterhouseCoopers (PwC) offentliggør i dag sin årsrapport for regnskabsåret 2008/2009. PwC’s omsætning er steget med 2,8% til kr. 1.618 mio. fra kr. 1.574 mio. i sidste regnskabsår. Dermed er der sket en opbremsning i forhold til de tocifrede vækstrater, som har kendetegnet PwC’s udvikling de seneste år. PwC realiserede dog stadig et resultat for året på kr. 20,3 mio.
”Vi har accepteret, at det under de nuværende markedsforhold ikke kan lade sig gøre at skabe samme overskud, som vi har kunnet tidligere år, hvor vilkårene var bedre”, siger Carsten Gerner, adm. direktør i PwC i Danmark.
”Selvom vores forventninger ikke er mødt, kan vi være tilfredse med, at vores forretnings-områder har opnået en omsætning, der er bedre end sidste år”, siger Carsten Gerner.
Flere medarbejdere end sidste år
På trods af vanskeligere markedsforhold har PwC ønsket at fastholde momentum og søgt ikke at skære markant ned på organisationen. Dette har medført at medarbejderantallet er 155 personer højere med udgangen af regnskabsåret end ved begyndelsen, målt på fuld-tidsansatte.
”Det har været et kardinalpunkt for os, at det midlertidige pres på indtjeningen ikke skulle løses ved at geare for meget ned på de kompetencer, der er hele fundamentet for vores fortsatte udvikling og vækst”, siger Carsten Gerner.
”Nu står vi til gengæld velpositionerede i markedet og stærkt rustede til at gribe de nye udfordringer, som de kommende år vil byde på”, siger han.
På trods af den finansielle krise og den afsmittende effekt på den danske økonomi, ser PwC gode muligheder for at udvikle forretningen. I det nye år forventer PwC afdæmpet omsæt-ningsvækst på 4-6%.
Ambitiøs 5-års vækststrategi
Samtidig med lanceringen af årsrapporten, tager PwC fat på en ambitiøs femårsstrategi, med en betydelig vækst. Omsætningen skal vokse til ca. 2.400 mio. kr. og medarbejderan-tallet forventes at stige til ca. 2.000 ansatte. PwC satser intensivt på at udvide aktiviteterne overfor eksisterende og nye kunder, at udbygge service- og rådgivningsydelserne samt at se på flere værdiskabende opkøb.
”Realiseringen af vores ambitiøse vækststrategi vil kræve mange ressourcer, både finan-sielle og ledelsesmæssige”, siger Carsten Gerner, adm. direktør i PwC.
”Det har vi tænkt ind i gearingen af organisationen i det forgangne år og vi vil nå vores mål gennem fortsat fokus på effektivitet og engagement overfor kunderne og en meget høj kvalitet i de ydelser vi leverer. Vi skal være førende på de attraktive markeder”, siger Carsten Gerner.
Årsrapport forrest med kommende lovpligtig CSR-rapportering
Regnskaber, der omhandler regnskabsåret 1/1-09 og frem, skal ifølge årsregnskabsloven indeholde en redegørelse for virksomhedens samfundsmæssige ansvar. Denne rapportering skal indeholde en kortlægning af virksomhedens politikker og hvilke tiltag, der implemen-teret samt hvilke resultater, der er opnået i årets løb. Denne rapportering er således først lovpligtig fra næste år, men PwC rapporterer allerede i år om CSR, under overskriften ”for-retningsdrevet samfundsansvar”.
Det er ikke første gang at PwC sætter standarden for rapportering i branchen. Sidste år lavede PwC en fuld gennemsigtighedsrapport, skønt disse først er lovpligtige fra i år. I årets rapport er gennemsigtighedsrapporten inkluderet i selve årsrapporten. PwCs interessenter har således direkte mulighed for at få fuld gennemsigtighed om selskabet.
For yderligere information om detaljerne vedr. denne meddelelse, kontakt venligst:
• Carsten Gerner, adm. dir., PwC: 3945 9206 / 4025 6522 /
e-mail
• Claus Fonnesbech, presseansvarlig, PwC: 3945 3577 / 2588 4107 /
e-mail
Download vores årsrapport eller bestil en hardcopy.
Om PricewaterhouseCoopers
PricewaterhouseCoopers tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning med hen-blik på at skabe tillid hos offentligheden og øge værdien for klienter og klienternes interessenter. Mere end 155.000 medarbejdere i 153 lande inden for vores netværk arbejder sammen gennem et forenet tankesæt og udveksler erfaringer og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning.
"PricewaterhouseCoopers" betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.